I ferieperioder og til store begivenheder kan det være svært at finde pasning til familiens logrende medlem. Heldigvis kan du få passet din hund hos Dyreværnet i Rødovre eller Kolding – af dyrepassere og frivillige, der har stor erfaring, og som elsker hunde.
Dyreværnet er under tilsyn af Fødevarestyrelsen. Vi har tilladelse til at drive erhvervsmæssig handel med hobby- og kæledyr, videreformidling af hobby- og kæledyr, at drive internatvirksomhed med ovennævnte hobby- og kæledyr samt drive dyrepension for hunde, katte og kaniner. Læs den seneste rapport her.
Husk medlemskab
For at kunne benytte Dyreværnets hundepensioner, skal du være medlem af foreningen. Det koster 200 kr. om året.
Se videoen om dyreværnets hundepensioner
Det skal du vide om vores hundepensioner
Hvorfor skal du vælge Dyreværnets hundepension?
Vælger du at få din hund passet hos Dyreværnet, støtter du foreningens arbejde med at hjælpe dyr i nød.
Hos Dyreværnet er det dyrepassere, frivillige og praktikanter, der sørger for, at din hund bliver passet efter alle kunstens regler.
Alle hunde kommer på tur og/eller på fold flere gange om dagen, så de får masser af frisk luft og rig lejlighed til at lege og folde sig ud.
I Rødovre har vi egne dyrlæger, som er tilstede i hverdagene, og i Kolding har vi et samarbejde med en lokal dyrlægeklink, så hjælpen er lige ved hånden, hvis din hund skulle blive syg. Evt. behandling aftaler vi naturligvis med dig som ejer.
Som kunde i Dyreværnets hundepension melder du dig ind i foreningen, og får dermed adgang til en række medlemsfordele, herunder rabat på dyreforsikring gennem Agria.
Et medlemskab koster 200 kr. om året, og du kan tilmelde dig som medlem her.
Hvor gammel skal min hund være for at komme i pension?
Din hund skal være min. 6 måneder gammel, før vi tilbyder pasning, og du skal være medlem af Dyreværnet for at benytte vores hundepensioner.
Hvor kan jeg få passet min hund?
Vi har hundepensioner i Rødovre og Kolding:
Rødovre
- Islevdalvej 85, 2610 Rødovre
- E-mail: hundepension@dyrevaernet.dk
- Tlf.: 44 22 66 00 (telefontid kl. 9.30 – 12.00, alle hverdage)
Kolding
- Gabølvej 6, 6000 Kolding
- E-mail: kolding@dyrevaernet.dk
- Tlf.: 50 60 74 18 (telefontid kl. 9.30 – 12.00, alle hverdage)
Hvilke vacciner skal min hund have?
Husk udvidet vaccinationsprogram!
Husk at informere din dyrlæge om, at hunden skal i pension, og at der kræves udvidet vaccinationsprogram.
Vi kan kun modtage hunde, der er vaccineret mod følgende sygdomme:
- (DHP) Kernevaccinen, som holder i 3 år efter basisvaccination (hundesyge, leverbetændelse, parvovirus)
- (Bb + Pi) kennelhoste vaccine (Bordetella B.+ Influenza), som kan være Nobivac BbPi (nasal) (virker efter 72 timer, holder et år efter indgivelse)
- Versican Plus Bb (oral) samt Pi (injektion) (virker efter 21 dage, holder et år efter indgivelse)
- Nobivac Respira (injektion)+ Pi (injektion) (virker efter 14 dage med 2 injektioner (4 uger ml. hver)
Re-vacciner, som fornyes inden udløb, er virksomme med det samme. Vi anbefaler dog, at hunden yderligere får L-vaccinen (Leptospirose) og er forebygget mod lopper og flåter. Vacciner tjekkes ved ankomst.
Hvordan passer vi på din hund?
Vores dyrepassere sørger for, at hundene får den bedste pleje under opholdet i Dyreværnets hundepension. Din hund kan se frem til opvarmede værelser, tre-fire daglige lufteture, kæl og klap og to daglige fodringer.
Hundepensionerne i Rødovre og Kolding ligger centralt med adgang til grønne områder, hvor din hund kan nyde naturen og de mange dufte. Alle hundeværelser bliver rengjort dagligt, og størrelsen lever op til de gældende lovkrav.
Dagens program
- Morgenmad
- Første luftetur med tobenede
- Lang luftetur med tobenede
- Aftensmad
- Sidste luftetur med tobenede
- Aftengodbidder deles ud
- Dyreværnets vagt lukker hundene ud i deres udendørs bokse (ca. 10 min. varighed)
- Dyreværnets vagt sørger for, at alle hundene kommer godt op i kurvene, og at der lukkes af for natten.
Foder
Dyreværnet fodrer hundene med det absolut bedste foder. Takket været et sponsorat fra Hill’s kan vi tilbyde gratis fodring med Hill’s hundefoder i flere varianter.
Skal din hund have specialfoder, beder vi om skriftlige vejledninger samt foder med til hele opholdets varighed.
Hvordan foregår indtjekning og udtjekning?
Indtjekning
- Rødovre: kl. 10:00-16:00 i hverdage og 12.00-16.00 i weekender. Der kan være ventetid, så kom i god tid.
- Kolding: kl. 14:00-16:00 alle ugens dage. Der kan være ventetid, så kom i god tid.
Når du kommer for at aflevere din hund, skal du henvende dig på kontoret.
Husk, at medbringe din bookingbekræftelse. Din hund bliver tjekket ind i vores system, og du afleverer de effekter, som din hund har medbragt.
Når din hund er booket ind i vores system, betaler du for opholdet.
Alle hunde skal på forhånd være vaccineret med udvidet vaccinationsprogram.
Når du har betalt, har du mulighed for at følge din hund hen til sit værelse. Og så er det tid til at sige på gensyn.
Udtjekning
- Rødovre: kl. 10:00-16:00 i hverdage og 12.00-16.00 i weekender. Der kan være ventetid, så kom i god tid.
- Kolding: kl. 14:00–16:00 alle ugens dage. Der kan være ventetid – så kom i god tid.
Herefter bliver du genforenet med din hund, og så er det om at komme hjem og hygge sig.
Husk, det er ganske normalt, at din hund er træt efter sin ferie hos os. Der er altid mange nye indtryk som skal kaperes, når man har været væk fra sine vante omgivelser.
Hvordan booker jeg et ophold, og hvad koster det?
Du booker din hunds ophold online ved at klikke på links nedenfor for hhv. Rødovre og Kolding.
Priser for Rødovre
- 1 hund: 285 kr. pr. dag
- 2 hunde: 385 kr. pr. dag
- 3 hunde: 485 kr. pr. dag
Ophold er inkl. mad og gåture
Klik her for at booke din hunds ophold i Rødovre
Husk at tjekke dit spamfilter i indbakken, hvis du ikke modtager en mail.
Priser for Kolding
- 1 hund: 230 kr. pr. dag
- 2 hunde: 345 kr. pr. dag
- 3 hunde: 445 kr. pr. dag
Ophold er inkl. mad og gåture
Klik her for at booke din hunds ophold i Kolding
Husk at tjekke dit spamfilter i indbakken, hvis du ikke modtager en mail
Bemærk, at flere end tre hunde af labradorstørrelse kræver bestilling af to værelser.
- På helligdage, den 24.-26. december, nytårsaften samt 1. januar pålægges ekstragebyr på 100 %.
- Ved booking opkræver vi et depositum på 30 % af totalbeløbet. Dette beløb refunderes ikke ved annullering af opholdet.
OBS! Tillæg for medicinering
- Simpel medicinering (medicinering i foder) 50 kr. pr. gang
- Udvidet medicinering (påsmøring, drypning af ører/øjne mv.) 95 kr. pr. gang


