Fremlysning af fundne dyr
Nedenfor findes listen over de dyr, der er indleveret til Dyreværnet uden en registreret ejer. Dyrene fremlyses i minimum 3 dage og maksimum 30 dage.
Ofte stillede spørgsmål om fremlysning
Jeg er ejer til eller kender dyret – hvad gør jeg?
Send en mail til info@dyrevaernet.dk, eller kontakt os på hverdage mellem 09.30-12.00 på tlf. 44 94 66 95.
Min kat er ikke ID-mærket, bliver den fremlyst her?
Nej, umærkede katte og killinger fremlyses ikke, fordi ejerskab ifølge Katteloven med det samme overgår til Dyreværnet.
Hos Dyreværnet anbefaler vi alle nuværende og kommende katteejere at få deres katte ID-mærket og registreret i Dansk Katteregister, så er ejerskabet nemlig sikret – og bortløbne katte kan uden problemer genforenes med deres ejere.
Husk desuden at opdatere dine kontaktoplysninger løbende!
Hvad sker der med dyret, hvis det ikke hentes?
Kommer vi ikke i kontakt med ejeren i den pålagte fremlysningsperiode, vil dyret blive overdraget til Dyreværnet, som herefter sundhedstjekker og vurderer, om dyret er egnet til adoption.
Herefter vil dyret fremgå på oversigten over dyr til adoption.
Jeg har brug for at efterlyse mit dyr, hvad gør jeg?
Vi kan desværre ikke hjælpe med efterlysninger, men vi anbefaler, at du ringer til politiet, som er ansvarlig for hittedyr, og at du desuden laver et opslag på sociale medier og hænger plakater op i dit nærområde.
Vi håber meget, at du finder dit dyr igen.
Dyreværnet er en privat forening, som ikke får nogen nævneværdige offentlige midler. Kun 2 % af vores samlede indtægter kommer fra offentlige puljer. Derfor har vi brug for din støtte – og hver en krone tæller!


