Hvorfor klør min hund sig i ørerne?
Find ud af, hvad det kan skyldes.
Hvis din hund ryster sit hoved eller klør sig ved ørerne, er det ofte fordi hunden har ørepine eller kløe i øregangene.
Årsagerne til problemer med ørerne er mange og nogle gange er flere ting i spil på samme tid. F.eks. kan allergi hos din hund være en underliggende årsag til kløe i og omkring ørerne, og idet hunden klør sig i øret, går der oftest betændelse i.
Hunde med lange eller stående ører er mere udsatte
Udover allergi kan der også være tale om et fremmed legeme i hundens øre, som er årsag til, at det klør. Hvis hundens ører er lange og hængende, er der ofte både varmt og fugtigt i øregangene og det er et perfekt miljø for betændelse. Hvis derimod ørerne er stående, er de åbne og derfor sårbare overfor snavs og andet i miljøet. Uanset ørernes stilling, er hunden altså disponeret for øreproblemer.
3 råd: Sådan holder du flåterne væk fra din hund
Årsager til betændelse i hundens ører
Hvis din hund udvikler øregangsbetændelse, har det som oftest én eller flere af disse årsager.
- Svampeinfektion (også kaldet Swimmers ear)
- Bakterieinfektion
- Øremider
- Fremmedlegemer som græsfrø, legetøj, sand mv.
Uanset årsag til generne, er problemer med ørerne sjældent noget, der går over af sig selv. Så hvis du oplever, at din hund gentagende gange bliver ved med at klø sig i ørerne, anbefaler vi, at du opsøger en dyrlæge, som har redskaberne til at se nærmere ind i øret og finde den konkrete årsag.
Bliv medlem af Dyreværnet og hjælp os med at redde dyr
Og som nævnt indledningsvist, husk altid at mistænke allergi som en underliggende årsag, især hvis din hund får gentagne problemer med ørerne og hvis din hund er hvid i pelsen, da hvide dyr har større chance for at være allergikere.
Du er vores dyrehelt



