Om Dyreværnet
Adopter
Indlever
Hittedyr
Frynseklinikken
Dyreklinik
Hundepension
Adopter
Adopter
Få nyhedsmails
Nyhedsbrev
Testamente
Testamente
Anmeld dyreværnssag
Anmeld sag
Adopt Step 1

Find dit drømmedyr

Adopt Step 2

Kom på besøg

Adopt Step 3

Udfyld ansøgning

Sjælland(46)
Jylland(15)
Hund(14)
Kat(7)
Kanin(21)
Marsvin(4)
Hank

Hank

Race: Pomeranian / Chihuahua
Alder: 7 mdr.
På forhånd tak fordi du læser hele teksten, inden du potentielt kontakter os❤️ Man kan udelukkende ansøge om adoption af Hank via mail. Man møder først hvalpen ved et aftalt besøg, hvis man vurderes til at være det perfekte match. For at komme i betragtning til adoption af ham skal man maile os en ansøgning til følgende mailadresse: [email protected] Ansøgningen skal være så detaljeret og fyldestgørende som muligt, så vi får et HELT KLART OG TYDELIGT indblik i, hvad man har af hundeerfaring og ikke mindst, hvad man kan tilbyde hvalpen. (Meget gerne med billeder, men dette er naturligvis valgfrit ). VI ønsker ansøgere, der personligt har ejet spidshunde før og man er hardcore øvet ud i den voldsomme pelspleje, han kommer med. Vi vurderer, at han kræver udgifter til frisør, med mindre man virkelig ved, hvordan hans blandingspels skal håndteres og ordnes. Ansøgningen skal ligeledes indeholde følgende for at være gyldig og komme med i betragtning: Fulde navn Adresse / postnummer / by Telefonnummer Alder på alle i husstanden Bekræftelse af, at man kan overtage så hurtigt som muligt. Vi lukker for ansøgningsrunden lige så snart vi har nok kvalificerede ansøgere i puljen. Går man videre i ansøgnings- og udvælgelsesprocessen, skal alle i husstanden kunne møde op til møde med og overdragelse af hvalpen. Vi modtager ikke henvendelser angående Hank pr. telefon, og vi har desværre ikke mulighed for at tage hensyn til afstand, hvis man bor langt væk fra Rødovre. *** Hank er en helt igennem vidunderlig og livsglad lille fyr, der var landet hos en ældre ejer, der desværre havde taget munden for fuld både hvad angår aktivitetsniveau og pelspleje, og derfor rakte ud til Dyreværnet. Hank har det LÆKRESTE sind og elsker alle mennesker, han møder. Han er nysgerrig, glad, imødekommende, aktiv og LIGE som en hvalp skal være.  Dog kan han på nuværende tidspunkt under ingen omstændigheder være alene hjemme, og han kræver derfor ansøgere fra familier uden alenetid, og i hvert fald som minimum helt uden bagkant. Man skal tage Hank som en hvalp, hvor alt skal trænes helt forfra. <3 
Ellie

Ellie

Race: Border Collie blanding
Alder: 4 år
Skønne, smukke og aktive Ellie er landet til omplacering på vores internat, da tiden og overskuddet desværre ikke længere var til hende i tidligere hjem. Så nu har vi lovet Ellie, såvel som hendes tidligere familie, at finde Danmarks bedste hjem til hende. Hun har tidligere boet med andre hunde og kat. Derudover har hun også boet med børn. Men efter aftale med tidligere familie skal eventuelle børn i kommende hjem være i teenageralderen og opefter, da Ellie stresser over selskabet af mindre børn og har tendens til at ville hyrde dem. Så det vil med andre ord ikke være det ideelle match, hvis der er mindre børn i hendes komme hjem. Eftersom tidligere familie i den grad var kede af, at måtte erkende, at Ellie blev nedprioriteret, skal vi finde et hjem, hvor fokus er på hende og hendes behov fremadrettet vil blive dækket. Lydighed og sportræning vil hun ELSKE at blive tilbudt.  Hun er den gladeste pige og er meget social.. så man kan ikke andet end elske hende ved første øjekast. Derudover er hun renlig og mestrede i tidligere hjem at være alene hjemme. Banker dit hjerte for Bordercollie racen eller lignende højaktive racer og har du tidligere ejet en og kender derfor til deres sind og personlighed? Så skynd dig at komme forbi i åbningstiden og hør mere om skønneste Ellie. Vi tænker næppe, hun kommer til at sidde her længe - for hun er simpelthen noget af det kæreste! Ellie er steriliseret.
Søvs

Søvs

Race: Stor blanding (Græsk gadehund)
Alder: 4 mdr.
På forhånd tak fordi du læser hele teksten, inden du potentielt kontakter os❤️ Man kan udelukkende ansøge om adoption af Søvs via mail. Man møder først hvalpen ved et aftalt besøg, hvis man vurderes til at være det perfekte match. For at komme i betragtning til adoption af ham skal man maile os en ansøgning til følgende mailadresse: [email protected] Vi ønsker udelukkende ansøgere, der personligt ejer eller har ejet Schæfer før eller lignende store vogtende racer. Ansøgningen skal være så detaljeret og fyldestgørende som muligt, så vi får et HELT KLART OG TYDELIGT indblik i, hvad man har af hundeerfaring og ikke mindst, hvad man kan tilbyde hvalpen. (Meget gerne med billeder, men dette er naturligvis valgfrit). Ansøgningen skal ligeledes indeholde følgende for at være gyldig og komme med i betragtning: Fulde navn Adresse / postnummer / by Telefonnummer Alder på alle i husstanden Vi lukker for ansøgningsrunden lige så snart vi har nok kvalificerede ansøgere i puljen. Går man videre i ansøgnings- og udvælgelsesprocessen, skal alle i husstanden kunne møde op til møde med og overdragelse af hvalpen. Vi modtager ikke henvendelser angående Søvs pr. telefon, og vi har desværre ikke mulighed for at tage hensyn til afstand, hvis man bor langt væk fra Rødovre. *** Søvs er en stor hvalp med kæmpe poter og lange ben. Efter hvad vi er blevet fortalt, har været igennem et mildest talt transporthelvede og tumult under sin rejse fra Grækenland og her til Danmark. Og da han endelig landede i Danmark, bakkede den familie, som angiveligt skulle have taget imod ham, ud og kunne ikke have ham. Derfor skal vi nu finde en kærlig, kompetent og for-evigt familie til ham.  Dyrepassernes hidtidige observationer: Søvs er en selvstændig og nysgerrig ung snude, han vil gerne undersøge omgivelserne og bruger også meget tid på at bare observere verden. Samtidig er han rigtig glad for at være i kontakt med os mennesker, og vil også meget gerne, at man går på opdagelse sammen.  Han er opmærksom og lærenem.  Det er tydeligt, at han tidligere har måttet kæmpe om maden, og han udviser derfor ressourceforsvar omkring mad. Han tager fint godbidder direkte fra hænderne, men hvis man taber en godbid skal man ikke række ud efter den eller pege.  En kommende familie skal være indstillede på at tage de nødvendige hensyn og undgå, at Søvs føler sig presset omkring mad, og vide hvordan man trin for trin kan hjælpe ham til at blive mere afslappet i situationer med mad. Han er god til, at ligge og flade ud i sin kurv, og så er han en rigtig puttehund, der gerne vil ligge på skødet (selvom han er lidt stor). Han vil helt sikkert elske at kunne ta en middagslur i en blød sofa. Lige nu kan han reagere med rejste børster og gøen, når han ser en anden hund, noget der bunder i usikkerhed og at han er i helt nye omgivelser. Man skal være indstillet på, at fortsætte det arbejde vi er i gang med, for at Søvs gradvist bliver mere tryg omkring andre hunde, og kan få nogle gode, trygge hundevenner. Han har en ret imponerende dyb stemme for sin alder. Han er en hvalp med små spidse tænder, som er rigtig gode til at nappe fat i alt der ikke er boltet fast, når han er i det humør. Vi træner self at han sigter efter bidelegetøj i stedet for bukseben. Søvs søger en familie, der er klar på at han kommer med en del ukendte faktorer (og at adfærd er dynamisk og kan ændre sig) og gerne vil lægge noget arbejde i, at give ham et trygt liv med masser af omsorg.  Han er ikke en førstegangshund og han skal ud til en børnefri familie samt villakvarter eller længere ud i det grønne. Man skal betragte ham som en lille hvalp der lige så stille og roligt skal i gang med at lære danske basis familiehundefærdigheder, vel vidende at han har noget stress og bagage med sig, som man må have forståelse omkring. Mere info bliver tilføjet eller rettet til løbende.
Klaus Kransekage

Klaus Kransekage

Race: Rat Terrier
Alder: 4 år
Udover at vi er helt og aldeles vilde med både Klaus Kransekage og ikke mindst hans navn, så glæder han sig til at finde sig en kyndig og kompetent ny ejer, der kan give ham drømmelivet.  Han har indtil for nylig været en del af en flok på fire Rat Terriers, men en flytning til bolig uden tilladelse til fire hunde betød, at denne smukke kransekage skulle kigge sig om efter et nyt hjem, da han bedst ville kunne klare sig som alenehund. Rat Terriers er stadig ikke særligt udbredte i Danmark og han er da også svensker af oprindelse. Rat Terriers er, som navnet kraftigt antyder, en prægtig jagthund, kraftigt drevet af jagtinstinkt, og det er Klaus også. Han er derfor ikke en hund, man kan gå løs med. Han er VERDENS-mester i at fange mus, rotter og fugle, og hvis han kunne få det som et arbejde ved siden af familie-livet, så ville lykken da ingen ende tage. Alternativt så skal han have Nosework og sportræning flettet ind i sin hverdag, for at han får brugt alle de instinkter og udnyttet alle de evner, som han er skabt til.  Klaus er super glad og social med voksne mennesker. Han har også en let forsigtig side, hvor han nemt bliver utryg i ukendte situationer. Han har aldrig boet med børn, og vi tænker faktisk ikke, at han med denne sensitive side, han også har, ville trives med børn under 15 år omkring sig. Han har også været glad for de hunde, han har boet med. Fremmede hunde skal være rolige i sit møde med Klaus, for ellers siger han fra, og det må man jo også gerne, hvis man synes det hele bliver lidt for voldsomt. Som med alle hunde, skal man naturligvis passe på Klaus ved ikke at lade ham lande i voldsomme og uhensigtsmæssige situationer, der ikke er rare for nogen. Vigtig viden er også, at Klaus aldrig har været mutters alene, og det vides ikke om han kan det. Han har altid været i en flok, og der må derfor ikke være nogen bagkant på, hvornår han evt. skal lades alene første gang. Under alle omstændigheder bør alenetiden i kommende hjem være på et minimum. Kan man tilbyde charmetrolden Klaus Kransekage det HELT rigtige liv, der tjekker af i alle bokse i henhold til, at han er en race, der kan og skal bruges udover at være dejlig familiehund, så er det bare med at sætte kursen mod Rødovre og melde sin interesse, hvis man vil høre mere om ham. Klaus Kransekage har gyldigt pas.
Eddie

Eddie

Race: Dværgpuddel
Alder: 3½ år
Eddies tidligere ejere måtte desværre ikke have ham i deres bolig, og efter at have afprøvet en del forskellige løsninger, mens de håbede på at få en bolig med hundetilladelse, måtte de af hensyn til Eddie, desværre give op, så han ikke blev kastet for meget rundt.  Eddie er derfor nu på udkig efter en ny ejer, der har personligt kendskab til pudlens intelligens og racens behov for masser af mental stimuli samt gode træningsplaner. Eddie har brug for at bruge sit kloge hoved til andet og mere end de gængse gåture. Han er SÅ på, og vil SÅ gerne lære nyt. Han er som udgangspunkt okay og glad i sit møde med andre hunde, men har haft en dårlig oplevelse med en Siberian Husky, som han husker, så den race bryder han sig ikke om.  Eddie kræver en del pelspleje og han er glad for at komme til hundefrisør, men på ingen måde glad for, hvis man selv forsøger sig med klip og diverse. Så man skal indberegne hundefrisør en gang i kvartalet, for at holde hans pels fin og uden knuder. Han har i tidligere hjem boet med småbørn, men da vi ser en forsigtig side hos ham her hos os, er det vurderet, at Eddie og småbørn ikke er en god kombination. Store teenagere, der kan aflæse og respektere hans signaler ser vi ikke noget problem i. Dyreværnets dyrlæger har foretaget en tandrens på ham og mens han var i narkose, blev der klippet en del filtret pels af. Ikke en professionel hundeklip, men i hvert fald, så der ikke lige er noget pels, der niver i ham her og nu. Kan man tilbyde et aktiv liv ude og roligt miljø hjemme til en energisk og super klog puddel-basse, der når han er velaktiveret og har fået lov til at bruge hovedet, så hatten passer, også har en hygge-nygge side, han meget gerne vil udfolde med ny ejer, så melder man blot sin interesse i Dyreværnet åbningstid.
Freddie

Freddie

Race: Border Collie / Labrador / Berner Sennen
Alder: 8 år
Sygdom hos tidligere ejer er årsagen til, at Freddie er landet hos os. Det var ikke længere muligt for ejeren grundet sygdommen at lufte ham selv. Og det var ikke et drømmeliv for Freddie. I særdeleshed fordi Freddie er kæmpe fan at at opholde sig udenfor, skal vi nu finde et hjem til ham, der kan imødekomme dette og tilbyde ham masser af stimuli og aktivering. Han jager katte og hvad andre hunde angår, er han meget selektiv, og vigtigt at fremhæve, ofte reaktiv, når han ser andre hanhunde. Og da han er en stor, stærk fyr, kræver han en stærk ejer i den anden ende af snoren, der kan håndtere disse situationer. (og via positiv forstærkning træne sig væk fra denne adfærd). Tæver kan han som regel godt lide. Han er renlig og vant til at være alene hjemme - men højest et par timer ad gangen. Smukke Freddie er en yderst kærlig hund, som rigtig gerne vil kontakten til mennesker - for han elsker mennesker! Han har ikke været vant til at bo med børn, men har været vant til besøg af større børn. Af samme grund kan vi sagtens se ham i et hjem med store og hundevante børn, men grundet hans adfærd overfor andre hunde, er han IKKE en hund, som børn kan eller skal gå tur med. Eftersom Freddie er seniorhund, har vi foretaget røntgen af hans hofter, knæ og ryg, som vurderes ok af dyrlægen. Mere info herom vil blive forklaret inden evt. adoption af ham. Freddie er kastreret og har gyldigt pas.
Tjalfe

Tjalfe

Race: Old English Bulldog-blanding
Alder: 1½ år
Livet i Tjalfes tidligere bagland slog for alvor en kolbøtte, da en skilsmisse blev en realitet, og den hverdag, han havde været vant til med en hjemmegående ejer, blev forandret for altid. Pludselig bød hverdagen på alt for lange arbejdsdage, hvor Tjalfe skulle være alene, en kunst han desværre aldrig har lært, fordi det hidtil ikke havde været nødvendigt og det har naturligvis sat sine spor i Tjalfe.  Det er kommet til udtryk på forskellige måder i hans adfærd, der har budt på både destruktivitet, hylen, gøen samt vagtsom og reaktiv opførsel overfor fremmede mennesker og dyr, beretter tidligere ejer.  Og dette er så klart vigtig viden for en ny ejer. Her hos os, er dette dog ikke en adfærd, vi har observeret overhovedet. Nærmere tværtimod.  Separationsangsten ser vi, og han kan blive helt febrilsk, hvis han ikke lige er sammen med nogen, men ellers er Tjalfe gennemsyret af kærlighed til alle, han møder og hans hale er på konstant logrende overarbejde. Hos os en meget kærlig, kontaktsøgende og social charmetrold, men vi ønsker selvfølgelig at være helt transparente og berette om, hvad tidligere ejere har oplevet af udfordringer med ham. Han er okay med store børn, men vælter dem som kegler i bowling, og eventuelle børn skal derfor være af den større, selvkørende og "modstandsdygtige" slags.  Hos os er der blevet taget røntgen af Tjalfes ryg, lænd og hofter, som er uden betydelige anmærkninger. Hans ører er blevet renset for forøget ørevoks, og dette skal man som ny ejer være opmærksom på fremadrettet, så der ikke foregår noget uopdaget i hans ører. Vi ønsker ansøgere, der personligt har ejet OEB før, og ønsker man at vide flere detaljer om Tjalfe, så er det bare med at møde op i Dyreværnets åbningstid og melde sin interesse. Tjalfe er kastreret.
Pluto

Pluto

Race: Labrador / Schæfer / Golden
Alder: 9 mdr.
Pluto er en flot fyr på kun 8 mdr. Hans tidligere familie stod overfor en akut flytning, man ikke lige havde regnet med, og Pluto kunne desværre ikke komme med. Han er en meget livlig dreng, der har haft en hård start på livet, fordi han har haft fraktur på sit venstre lårbenshoved. Efter en nødvendig operation skulle han holdes i ro i tre måneder, og det har været hårdt for sådan en ung bandit. Så han har lidt at skulle indhente på aktivitets-fronten. Han er blevet opereret på Nordkystens dyrehospital, har afsluttet forløbet hos dem og efterfølgende været tilknyttet et fysioterapi-team, der også nu er et overstået kapitel. Der anbefales, at der tages røntgenbillede af lårbenshovedet, når han runder et år. Dyreværnets dyrlæger kan tage dette røntgenbillede uden beregning, men optimalt set bør det tages hos den ortopæd, der har opereret Pluto, hvilket er for egen regning. Men NU skal Plutos liv for alvor starte. Han er som sagt glad, livlig og energisk. Han er stor og stærk og glad for alle mennesker, han møder. Han har aldrig boet med børn, men er meget begejstret for dem. Dog er det nødvendigt, at det er hundevante, selvkørende større børn, da der skal være fuld fokus på at Pluto nu får det drømmeliv, han har brug for. Grundet de mange måneder, han har skullet holdes i ro, så mangler han af naturlige årsager god, målrettet træning, stimuli og muligheder for sådan for alvor at kunne udfolde sig, for at få brugt sin energi på den rigtige måde. Han er ikke en byhund, da han bliver nervøs, når der er for meget støj, larm og trafik omrking ham. Derfor vil han meget gerne ud i landlige omgivelser, hvor der er højt til loftet og tæt på naturen. Han ELSKER at være ude og opleve alt det bedste, naturen har at byde på. Han har i tidligere hjem kunnet være alene hjemme en almindelig arbejdsdag, elsker at køre med på ture i bilen, omgås andre hunde fint på nuværende tidspunkt, og er grundlæggende bare en virkelig herlig fyr, hvis liv primært har været på hold indtil nu, grundet hans tidligere skade. Skaden har forårsaget en lidt "skæv" gang, men der er ingen smerter forbundet med dette.
Niller

Niller

Race: Mellem Blanding
Alder: 3 år
Mange hjælper rundt om i hele verden, og selvom det kan virke som en dråbe, så har vi lovet at hjælpe Niller, der ikke havde mulighed for at forblive sammen med sin familie her i Danmark, og en privat omplacering gik desværre i vasken. Vores hundetrænere fortæller om Niller: Niller med de flotte ører er en meget kærlig lille hundeven, der knytter sig tæt til sine mennesker og søger tryghed hos en. Verden er lige pludselig blevet meget stor og uoverskuelig for ham. Han er lige begyndt at tage de første bittesmå ture udenfor Dyreværnet og er nysgerrig, men bliver hurtigt overvældet. Hvis det bliver for meget for ham (fx høje lyde) søger han hjælp hos en ved at hoppe op og putte sig ind til en - og så må man gå hjem igen. Han 'alarmgør' når han bliver forskrækket, så er ikke egnet til at bo i lejlighed. (Villakvarter er fint) Han søger en børnefri familie, der har erfaring med usikre hunde og er gode til at aflæse ham. Han er en aktiv snude og har også en legesyg side. Vi er sikre på at han vil blomstre op hos de rigtige mennesker i de rette rolige omgivelser og at man vil få den sødeste, sjove lille spirrevip. Niller er ikke synderligt begejstret for hanhunde, men damehunde er derimod et hit og han matcher bedst med rolige, lidt ældre tæver. Han skal ud til en familie, hvor der i forvejen er en venlig, ældre hunhund, da han har været omgivet af andre hunde altid og får støtte i dem.  Nyeste update om Niller: Niller kan godt gå lange ture nu, det vigtige her er, at han følges ad med en hundeven, han er glad for. Vi har konstateret, at han er som udgangspunkt er imødekommende overfor hunde, der er mindre end han selv (eller lige optil hans størrelse), så der kan nogle hanhunde også gå an.  Der er lidt selektivt i forhold til personlighed selfølgelig. Hans kommende hundeven er absolut også vejen til at introducere ham til nye mennesker - siger hans ven god for dem, så er de okay. Alle andre mennesker er desværre som udgangspunkt farlige. Niller er helt klar en projekthund, der kræver mange års erfaring med hunde, med samme problematikker. Niller er kastreret og har gyldigt pas. Sådan ansøger man om adoption hos Dyreværnet
Birk

Birk

Race: Hyrdehunde-blanding
Alder: 1 år
Fra en større sag har vi taget i mod fire hunde, og Birk er en af dem. Ingen af dem har haft en god og optimal start på livet, og kommer derfor med forskellige udfordringer, man skal kunne rumme og arbejde med i, med stor sandsynlighed, et godt stykke tid fremadrettet. Af samlle medarbejdere, der arbejder med hundene hver dag, vurderer er hver enkelt hunds behov. <3 Vores adfærdsbehandlere fortæller om flotte Birk: Birks verden har været så begrænset i hans hidtil korte liv, så lige alt var meget nyt og farligt i starten. Han var sansebombarderet og alt i ham arbejdede på stressende højtryk. Han er forsigtig, men udviser heldigvis også en nysgerrig side og tager nogle fine trin i retning af at turde opleve mere.  Han er ude og gå gode ture hver dag nu, og alarmgør ikke længere, men er blevet ret sej til at kapere alle mulige sanseindtryk  Udover det, skal man naturligvis tage ham som en hvalp, hvor der skal startes forfra med ALT, og hans nye familie må derfor ikke have en bagkant på, hvornår han skal kunne det ene og det andet. Der skal være GOD tid, god erfaring med hunde, der ikke har haft en nem start og højt til loftet i hans nye hjem. I kommende hjem skal man kunne tage hensyn og skærme ham for for mange nye indtryk og introducere han til alt det nye i meget små bidder, hvor det er ham, der sætter tempoet.  Når først han er blevet tryg ved et menneske, så oplever vi en meget legesyg og kærlig side også, når han laver legebuk til en og elsker at få nyt legetøj, især halvslatne tøjdyr, som han kan jonglere med og løbe afsted med i munden, for at se om Bjørk kan fange ham og snuppe det.  Ydermere er Birk meget motiveret af godbidder, hvilket for mange vil gøre det nemmere i træningsregi. Man skal dog være klar på lidt af et projekt her med Birk, og på at arbejde med hans usikkerhed, men han er stadig meget ung og har alle muligheder for at blive en tryg og glad hund i de rette rammer og med den rette tålmodige håndtering.  Så familie i villakvarter eller længere ude i det grønne væk fra trafik og byliv, ingen børn, god personlig erfaring med projekthunde af hyrdehunde-typen. De kommer til at kræve en god portion erfaring af deres kommende familier, og vi opstiller rammerne for deres ultimativt bedste matches ud fra det, vores professionelle personale vurderer, er det bedste for dem.  Birk er kastreret og har gyldigt pas
Bjørk

Bjørk

Race: Hyrdehunde-blanding
Alder: 1 år
Fra en større sag har vi taget imod 4 hunde, og Bjørk er en af dem. Ingen af dem har haft en god og optimal start på livet, og kommer derfor med forskellige udfordringer. Af samme årsag kommer de til at kræve en god portion erfaring af deres kommende familier, og vi opstiller rammerne for deres ultimativt bedste matches ud fra det, vores professionelle medarbejdere, der arbejder med hundene hver dag, vurderer er hver enkelt hunds behov. <3 Vores adfærdsbehandlere fortæller om smukke Bjørk: Selvom Bjørk ikke umiddelbart har oplevet noget hverken godt eller spændende i sit ca. 11 måneder lange liv, så oplever vi hende som mere modig og opsøgende end forventet. Der er naturligvis også en del utryghed, det er klart. KÆMPE omvæltning for hende at lande på internat midt i et trafikeret industrikvarter og mange ting, der er helt nye for hende, men hun vil SÅÅÅÅ gerne snuse, undersøge og er virkelig på overarbejde lige nu sansemæssigt - og meget glad for at komme ud på gode gåture. Hun er stadig usikker ude i den store verden. Til gengæld er hun blevet meget glad for nus og er superkærlig og meget opsøgende inde i trygge rammer blandt dem, hun har knyttet bånd til. Der er noget usikkerhed i forhold til andre hunde, lad os kalde hende selektiv, hvilket betyder, at hun ikke skal ud til anden hund. Hun kan være ret reaktiv og meget sensitiv for lyde, omgivelser og lignende, og kræver et landligt miljø, hvor der ikke er meget forstyrrende i omgivelserne. Hun er (desværre) slet ikke godbidsmotiveret i vores arbejde med hende, og det kan være lidt svært for nogen, hvis man er vant til en meget madglad hund. Man skal nok tænke mere i miljømæssige belønninger med hende, evt. legetøj med tiden. Hun vil meget gerne nusse i små intervaller og der er helt sikkert en rigtig puttehund gemt derinde i hende, der kan fremelskes med masser af tid og tålmod. Hun ligner meget noget hyrdehund-blanding (Vi formoder noget større vogtende hyrdehund) så det skal man også have med i ens overvejelser, hvis man forelsker sig i Bjørk. Udover det, så virker hun kvik og lærenem, og man skal naturligvis tage hende som en hvalp, hvor der skal startes forfra med ALT, og hendes nye familie må derfor ikke have en bagkant på, hvornår hun skal kunne det ene og det andet. Der skal være GOD tid, god erfaring med hunde, der ikke har haft en nem start og højt til loftet i hendes nye hjem. Bjørk er steriliseret og har gyldigt pas.
Morris

Morris

Race: Schæfer / Rottweiler / labrador
Alder: 1 år
Kalder hele Danmarks schæfer-folk, for denne her flotte fyr, Morris. Vores adfærdsbehandlere fortæller: Morris er en ung schæferblanding med stor vægt på schæfergenerne, så han er en energisk snude, intelligent og lærenem, meget sensitiv og har let til stress.  Til gengæld er han NOGET så elskelig, nu hvor der er kommet struktur på hans hverdag. Vores personale, der håndterer vores hunde er fuldkommen forgabte i Morris, da han er hamrende sjov, charmerende og kvik og så er der jo bare noget med de der unge schæfer-ører, der har helt deres eget liv og blafrer i alle retninger.  Han er nysgerrig og vil gerne undersøge og opleve nyt, og trin for trin via positiv forstærkning sammen med en god portion tålmodighed, så vil man netop opleve ham som eminent god til at tjekke ind og utroligt samarbejdende.  Morris har det svært med andre hunde i et her og nu billede, og det er vigtigt, at hans kommende ejer ikke sætter ham (eller andre) i en uhensigtsmæssig situation. Alt i alt er Morris en SKØN ung teenager, der er ABSOLUT formbar i de rette hænder, omgivelser og med den rette indstilling. Vi ser helst, han kommer ud til noget lidt yderligt villakvarter, men ikke helt ude på landet, for så er kontrasten "når der dukker ting op" faktisk større, end et miljø hvor der sker bare lidt mere.  Med Morris skal man være tålmodig, empatisk, på forkant med ting, der kan trigge ham derude i verden og god til at aflæse ham (han er tydelig!), så responderer han positivt og er hurtigt ude af en anspændt situation. De kontante old school håndterings-metoder har en direkte modsat effekt på ham. Det får ham til at køre højere op i stress og presser ham yderliere og helt unødigt. Det er derfor helt essentialt, at han lander hos en ejer, der ved, hvad de har med at gøre og udelukkende benytter bløde metoder i træningsregi. Vi ønsker ansøgninger fra folk, der har manges års solid erfaring med schæfere eller nogle af de lignende skarpe hyrderacer.  Morris har gyldigt pas.
Benny

Benny

Race: Cairn Terrier blanding
Alder: 10 mdr.
I en alder af kun 10 måneder, har Benny ulykkeligvis allerede oplevelsen af at miste sin ejer, med i bagagen. Ejer er ikke længere i blandt os og ingen pårørende havde mulighed for at tage over og give Benny et fantastisk liv. Benny er en ung, energisk og livsglad hvalp, der har hele livet foran sig, og han mangler en aktiv og raceerfaren familie, der er klædt på til at omfavne Benny med alt, hvad han kommer med af ukendte faktorer, da vi ikke ved så meget om ham. Man skal derfor være forberedt på, at han muligvis ikke kan være alene hjemme og andre relevante ting, som man som ny ejer ofte ønsker at vide. Vi ved dog med sikkerhed, at han er det gladeste væsen, man kan forestille sig, og naturligvis stadig meget hvalpet i alt, hvad han foretager sig. <3  Mere info om Benny kommer efterhånden, som vi lærer ham at kende.
Lulu

Lulu

Race: Coton De Tulear-blanding
Alder: 3 år
Man kan godt være en lille hund, og stadig have en del meninger om forskellige ting. Ingen tvivl om det!  Lulu havde helt klart en mening om den anden hund i tidligere hjem, og det var ikke af den positive slags. En dynamik, der desværre kun blev dårligere og dårligere, indtil at tidligere ejere måtte tage den tunge beslutning og finde et nyt hjem til Lulu. Lulu er en en utrolig dejlig og skøn hundepige, der i de rette rammer nok skal fortrylle alle omkring sig. Man skal være forberedt på, at Lulu har en ængstelig og forsigtig side, og ikke er super opsøgende på fremmede mennesker, men mere holder sig til dem, hun er tryg ved og kender. Hun er utryg i voldsom trafik, og det har været lidt svært at undgå dette inde i midten af København, så Lulu skal væk fra det pumpende byliv, og ud i et roligt kvarter, hvor himlen er blå og fuglene synger. Mere info er på vej..

  Du er vores dyrehelt  

Hjælp med at redde dyr
Anmeld dyreværnssag
Dyreværnets seneste nyheder
Bliv klogere på testamente

Telefontid

44 94 66 95


Nummeret er til vores internater - ikke til dyreklinikken eller pensionen. Find de øvrige numre her.


Ring til os på alle hverdage mellem 9.30 - 12.00 (gælder ikke helligdage + weekender)

Eller send os en mail: [email protected]

Åbningstider

Islevdalvej 85, 2610 Rødovre

Mandag: Lukket
Tirsdag: 09.00 - 11.00
Ons, tors og fre: 15.00 - 17.00
Lør, søn og helligdage: 12.00 - 16.00
Lukket: 24., 25., 26., 31. dec. + 1. jan

Gabølvej 6, 6000 Kolding

Mandag: Lukket
Tirsdag: 13.00 - 16.00
Onsdag-tors: Lukket
Fredag: 13.00 - 16.00
Lør, søn og helligdage: Lukket
Lukket: 24., 25., 26., 31. dec. + 1. jan

CVR-nr.: 33 31 73 28

Betalings typer