Cuori
Historien om Cuori er virkelig spøjs, eftersom hun er blevet fundet som hittehund i en opgang i det Københavnske Nord Vest-kvarter, hvor ingen kendte noget til hende.
Oven i hatten er hun udenlandsk chippet og ikke registreret i Dansk Hunderegister, og for at det ikke skal være løgn, så blødte hun kraftigt fra et stort sår i venstre lysken/Venstre lår. Af den grund blev hun indlagt på hospital et par dage, inden hun blev overdraget til os.
Det har ikke været muligt for os at opstøve en ejer, så Cuori er omgivet af meget mystik. Hvem er hun? Hvor er hun fra (udover Rumænien)? Og ikke mindst, hvad er der hændt hende? Alt sammen spørgsmål, vi måske aldrig får svar på.
Den vidunderlige lille Darling opleves hos her hos os som en skøn snude, der som de fleste Husky'er er fuld af spilopper og har en kæmpe personlighed. Hun elsker at være udendørs og være med overalt.
Selvom hun er selvstændig (følger sin nysgerrighed ude på tur) så er hun også meget kontaktsøgende. Hun er mild af sind og meget kærlig og ikke mindst så har hun en imponerende stemme og er vanvittig dygtig til at lyde som en ambulance.
Vi vil meget gerne ud til en husky-ven (tæve eller kastreret han), idet vi har en stærk formodning om, at det der med at være alene hjemme, hverken vil være hendes yndlingsbeskæftigelse eller en spidskompetence. Vi tænker, hun er en opfindsom type.
Vi ønsker ansøgere fra folk med raceerfaring, så man ved, hvad racen bringer til fadet og bosat i villakvarter eller længere ude i det grønne. Hvis børn så i den ældre ende af skalaen.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



