Cæsar
Sødeste lille Cæsar har Dyreværnet fået overdraget fra en dyreværnssag, hvor antallet af hunde hos tidligere ejer skulle bringes lidt ned.
Han har startet sit liv i Spanien, hvor tidligere ejer boede, inden Cæsar kom med hjem til Danmark.
Cæsar er en usikker lille prins, der ikke egner sig i et fuldtidsarbejdende hjem, og som har brug for et rolig og tålmodigt hjem, der langsomt kan køre ham ind i nye, dejlige, velkendte rutiner.
Her hos os oplever vi Cæsar således:
Cæsar er en fin, usikker snude. Han er utryg ved hænder tæt på og bryder sig ikke om hurtige bevægelser.
Han har brug for at man er meget rolig, forudsigelig og tålmodig omkring ham.
Ligeledes skal han ud til et børnefrit hjem. Han knytter stærke bånd med primært én person, men det tager tid. Cæsar elsker at gå ture og det er en god vej til at have gode oplevelser med ham og bygge noget tillid op.
Plejemor fortæller om Cæsar:
Cæsar er en skøn, sød og sjov lille fyr. Han er en stille og lidt forsigtig hund som trænger til at få opbygget noget selvtillid. Han knytter sig hurtigt til én primær person som han følger som en skygge, og kan godt have lidt ressourceforsvar overfor andre. Når først der falder lidt ro på og han begynder at føle sig tryg, vil han gerne nusses med forsigtig hånd og han vil gerne både ligge med i sofaen og i sengen, men igen, det tager tid.
Han er modig på sin helt egen måde og vi kan fornemme på ham at han gerne vil være med til det hele, han skal bare have lov til at se det an først.
Når først Cæsars selvtillid er blevet opbygget tror vi på at han vil blive en puttegøj med sit menneske og at han måske ville have det fint med at bo uden andre hunde da han udelukkende søger støtte hos vores tæve, når vi er ude og gå, men slet ikke indenfor.
Cæsar er rigtig glad for mad og snacks hvilket hjælper på bondingen med ham
Han har i et her og nu billede fine tænder, dog skal der holdes lidt øje med hans kindtænder. Vi anbefaler en tandrens + røntgenbilleder af munden om en seks måneders tid.
Føler man, at man er det perfekte match til lille Cæsar med de behov, han kommer med, så tøv endelig ikke med at møde op i Dyreværnets åbningstid og få en snak med personalet, der omgås ham til dagligt.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



