Cookie
På tidligere ejers bopæl, ændrede husordenen sig, og det var ikke længere tilladt af have hund på matriklen. Derfor leder Cookie efter en ny familie, hvor der naturligvis er tilladelse til at holde hund. Det giver sig selv.
Ydermere ønsker vi ansøgere, der personligt har ejet Old English Bulldogs før, for Cookie har brug for en erfaren ejer i ryggen, der kan hjælpe/støtte hende i sin videre udvikling og miljøtræne samt socialisere hende mere, end hun er blevet hidtil. Hun er mere OEB af sind, end Engelsk Bulldog.
Cookie kan være lidt forsigtig og selektiv i, hvem hun kaster sin kærlighed på, men ville godt kunne komme ud til hundevante børn. Cookie virker til at have en god kemi med børn og har også boet med barn indtil nu. Vi skal blot sikre os, at der er den fornødne tid til Cookie, og at hun ikke "drukner" i en hektisk hverdag. Cookie kræver tid og skal betragtes som en hvalp, selvom hun har 9 måneder på bagen.
Cookie er lidt bange for store hunde, men små hunde kan hun bedre kapere. Her kommer der også et socialiserings-arbejde ind over, så hun får nogle gode oplevelser med i rygsækken.
Man skal betragte Cookie som en hvalp, hvor man starter forfra med det hele, når nu hun skal igennem dette skift så tidligt i sit liv. Hun er som sagt ikke egnet som førstegangshund, og vi håber, Cookie kan vække en gnist hos OEB-folket.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



