Karen (udekat)
Den udvikling som Karen er gennemgået, siden hun ankom til os, er helt fantastisk at være vidne til! For fra en overvældende sag med alt for mange katte under ganske horrible forhold, har vi hentet mere end 20 katte, og Karen er en af dem.
Karen var i starten naturligvis stadig meget præget af, at hendes liv havde været trist indtil nu, samtidig med at hun skulle tage stilling til dette miljøskift oveni, men hun er en ganske sød og rolig kat, som stille og rolig er kommet mere og mere ud af sin skal og bliver dag for dag mere kontaktsøgende og kælen.
Ved ankomst til os var Karen alt for tynd og havde næsten ingen muskelmasse, men er ganske langsomt ved at komme sig. Hendes nye familie skal sørge for, at den gode udvikling fortsætter, så bibeholder sin idealvægt, naturligvis uden at overskride den.
Karen har brug for et fredeligt, kærligt og omsorgsfuldt hjem, der kan tilbyde hende alverdens tid og ro til at komme sig. Vi er sikre på, at man nok skal blive belønnet i tifold senere hen, når oplevelserne er på afstand og hun føler sig tryg.
Karen har i starten, hvor hun skal være inde, brug for rigtig mange skjulesteder, men hvor de er placeret, så hun stadig kan følge med i alt, hvad der foregår.
Hun er her hos os MEGET glad for andre katte, og vi kunne godt tænke os, at hun kom ud til en familie, der har en sød kat i forvejen. Karen har haft nogle forelskelser i nogle af vores store hankatte, men de har jo så fået nye hjem, og så sidder Karen tilbage med knust hjerte. DET skal vi have lavet om på.
Neutraliseret udekat
VIGTIGT: Husk at medbringe husorden, så vi kan se, der er tilladelse til at have kat, hvor du bor
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



