Figaro (indekat)
Figaro har oplevet det værst tænkelige, nemlig at hans tidligere ejer blev indlagt og ikke kom hjem igen, hvilket har betydet at alt, hvad Figaro kender og har været vant til, er revet væk som et gulvtæppe under ham, og det er de færreste katte særligt gode til at håndtere.
Hos os er han en høflig, om end meget forsigtig herre, og ganske sød, når han er tryg, men det er svært hos Dyreværnet at genskabe det stille og rolige miljø, han har været vant til, så det skal man have i mente, hvis man forelsker sig i ham og aflægger ham et besøg.
Figaro har i tidligere hjem boet med en anden kat, men det har været tålt sameksistens mere end der har været et stærkt bånd mellem de to, og derfor er det af hensyn til dem hver især vurderet, at de har bedst af at komme ud hver for sig.
Figaro leder derfor efter et dyrefrit hjem, som ligeledes er uden børn, og hvis der kommer børn/børnebørn på besøg, vil Figaro gerne skånes og skærmes og evt. lukkes væk, mens børnebesøget står på, for det er vi ikke sikre på, at han ville kunne rumme.
Se Dyreværnets NYE TV-serie her! 📺
Han er nok lidt en enmandskat og nyder kontakt, når han ikke skal tage stilling til så meget eller mange. Kan man tilbyde ham et stille liv med masser af kærlighed og faste genkendelige rutiner, så er du muligvis Figaros match.
Denne flotte fyr er naturligvis grundigt dyrlægetjekket af Dyreværnets dyrlæger. Han har fået foretaget en tandrens, og bortset fra en enkelt tand, er alle tænder super flotte, og røntgenbilleder af hele munden fremstår helt normal.
Han har også fået foretaget en geriatrisk blodprofil, som er helt uden anmærkninger, så han er en flot og fin kat i en rigtig god stand, så der er skulle være være mange, mange år i ham endnu. Tidligere ejer har passer RIGTIG godt på ham, det er meget tydeligt.
Neutraliseret indekat
VIGTIGT: Husk at medbringe husorden, så vi kan se, der er tilladelse til at have kat, hvor du bor
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



