Om Dyreværnet
Adopter
Indlever
Hittedyr
Frynseklinikken
Dyreklinik
Hundepension
Adopter
Adopter
Få nyhedsmails
Nyhedsbrev
Testamente
Testamente
Anmeld dyreværnssag
Anmeld sag
16. april 2024

Dyreværnet støtter fokus på sund avl

Alle de største dyreinteresseorganisationer går sammen for at løfte sundheden og velfærden for danske hunde

For at sikre, at vi i Danmark avler de sundeste hunde med det bedst mulige udgangspunkt for et godt liv, er de største dyreinteresseorganisationer nu gået sammen i et historisk samarbejde, idet både Dyreværnet, Den Danske Dyrlægeforening, DOSO (DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation), Dyrenes Beskyttelse og Dansk Kennel Klub lancerer et udspil til en ny dansk sundhedsmodel for hunde.

Udspillet til den nye danske hundemodel består af følgende værdier:

  • Sundhed og velfærd er vigtigere end et specifikt udseende
  • Sundhed kræves ved avl af hunde
  • Velfærd kræves for hunde, der indgår i avl
  • Et register for hundes mulige sygdomme og sundhedsstatus
  • Ens vilkår for erhvervsmæssigt og privat hundeopdræt
  • Stille fokus på sunde hunde – også ved import

Blandt de fem organisationer er der enighed om, at hovedmålet er sundere danske hunde avlet med fokus på hundenes velfærd. Det skal gælde for alle hunde, uanset stambog eller ikke, race eller blanding.

'De hunde, som har sundhedsmæssige udfordringer, som ejerne ikke længere kan håndtere eller har råd til at få ordnet, de ender i høj grad på danske internater og dermed lander regningen for deres udgifter også hos internaterne. Derfor ser vi positivt på og bakker op om fokusset på at fremme den sunde avl hos hundene', påpeger dyrlæge hos Dyreværnet Josefine Bruhn-Andersen.

Ingen hund skal overses!

Modellen er lanceret i forlængelse af regeringens udspil ”Sammen om Dyrene Aftale om dyrevelfærd 2024-2027”. Samtidig er en ny EU-lovgivning på vej, som omhandler hundes velfærd. I EU-lovgivningen er der dog udelukkende lagt op til at disse regler bliver gældende for erhvervsmæssigt opdræt (over 2 kuld hundehvalpe om året). De fem organisationer anbefaler at lovgivningen skal gælde for al hundeopdræt i Danmark. Hundenes velfærd skal ikke være afhængig af, om det er en privatperson, der opdrætter kuldet, eller en erhvervsmæssig opdrætter. Det gør ingen forskel for hundene.

Sammen håber organisationerne på at kunne inspirere politikerne, som allerede nu er i gang med at udforme den lovgivning, som kommer til at få stor betydning både for den fremtidige avl og for dem, som ønsker sig en firbenet ven.

Læs Dyreværnets råd til, hvordan du undgår at støtte usund avl.

Usund snudeUsund snude

  Du er vores dyrehelt  

Hjælp med at redde dyr
Anmeld dyreværnssag
Dyreværnets seneste nyheder
Bliv klogere på testamente

Telefontid

44 94 66 95


Nb. nummeret er til internatet - ikke til dyreklinikken eller pensionen. Find de øvrige numre her.


Ring til os på alle hverdage mellem 9.30 - 12.00 (gælder ikke helligdage + weekender)

Eller send os en mail: [email protected]

Åbningstider

Islevdalvej 85, 2610 Rødovre

Mandag: Lukket
Tirsdag: 09.00 - 11.00
Ons, tors og fre: 15.00 - 17.00
Lør, søn og helligdage: 12.00 - 16.00
Lukket: 24., 25., 26., 31. dec. + 1. jan

Gabølvej 6, 6000 Kolding

Mandag: Lukket
Tirsdag: 13.00 - 16.00
Onsdag-tors: Lukket
Fredag: 13.00 - 16.00
Lør, søn og helligdage: Lukket
Lukket: 24., 25., 26., 31. dec. + 1. jan

CVR-nr.: 33 31 73 28

Betalings typer