Oplæringvideoer til frivillige
Gode råd til, hvordan du bedst håndterer de forsigtige og bouncy hunde
I denne oversigt kan du få gode og præcise råd til, hvordan du bedst 'møder' de nervøse og bouncy hunde, som fra tid til anden opholder sig på internatet. Udover bulletpoints er der også videoer, hvor du kan se, hvordan Signe Fenja bruger teknikkerne overfor den enkelte hund.
Husk - er der noget du er i tvivl om, så tøv ikke med at tage kontakt til én af dyrepasserne, Jeanne eller internatsleder Maria.
5 sekunders reglen
5 sekunders reglen er en god måde at respektere hundens grænser og give den kontrol i kontakten.
- Lad hunden komme til dig.
- Når hunden helt tydeligt tager initiativ til at blive nusset så nus den i 5 sek på bryst eller skulder.
- Tag så hænderne væk og afvent.
- Hvis hunden igen ber om at blive nusset, gentag 5 sek.
- Hvis hunden trækker sig lidt eller ikke gør noget, så er det bare et nej tak for nu, så lad den være.
Kontakt med en forsigtig hund
Som det også illustreres i 5 sekunder videoen ovenfor, er det alt afgørende at du bruger rolige bevægelser og aflæser hundens signaler, inden du rykker tættere på.
- Sid ned, gerne siden til, undgå evt. øjenkontakt.
- Forhold dig roligt, langsomme og forudsigelige bevægelser.
- Undgå at lokke en forsigtig hund hen til dig med godbidder,
da den kan komme til at gå tættere på, end den er tryg ved (for at få godbidden). - Lad hunden snuse til dig imens du sidder stille - ræk ikke ud efter den.
- Lad hunden sige til når den ønsker nus.
Sele på forsigtig hund
- Kom ned i hundehøjde, start evt. med siden til.
- Rolige bevægelser.
- Vis hunden selen.
- Hold en godbid foran hundens snude og ta forsigtigt selen over dens hoved imens den spiser godbidden.
- Hold pauser undervejs (brug 5 sekunders reglen).
- Luk et spænde, giv en godbid, hold en lille pause, er hunden ok - fortsæt, ellers giv den lidt mere tid.
- Prøv så vidt muligt at undgå at række armene ind over hunden eller at have dit ansigt tæt på hundens (vend evt. en kind til).
Sele på bouncy hund
Med 'bouncy' menes der en hund som er en glad adræt hoppebold, der galopperer og hopper derudaf. Selvom det kan virke som de bouncy hunde, modsat de forsigtige, er lettere at få seletøj på, så er det også vigtigt, du her tager dine forbehold og tilpasser dig hundens reaktionsmønster. På denne måde undgår du at komme til at overskride den grænse.
- Kom ned i hundehøjde, så hunden får kontakt, imens den har alle fire poter på gulvet.
- Vend dig lidt til siden, hvis hunden hopper op af dig, afvent at den sætter poterne på gulvet igen, fortsæt så.
- Undgå at sige 'nej', 'ned', 'sit' etc. det skaber bare stress. (At bede hunden om at 'sitte' er også uhensigtsmæssigt medmindre den kan holde positionen (kæde; hoppe op - sitte - belønne - gentage)).
- Giv godbidder under snudehøjde og med et tilpas interval til, at hunden kan beholde poterne på gulvet.
- Hold en godbid foran hundens snude og lad den spise den, imens du tager selen over hovedet på den.
- Læg evt. en lille håndfuld godbidder på gulvet foran hunden, så den kan spise dem (og stå roligt), imens du lukker selen.
Gå tur med bouncy hund
- Ros og beløn hunden så snart den går artigt/følger dig i få sekunder.
- Giv alle godbidder under snudehøjde, så hunden lettere kan holde poterne på jorden .
- Hav en lang, løs line hele tiden, så hunden har bevægelsesfrihed.
(Man har ikke mere kontrol med en kort line, og det lægger pres på hunden.) - Træk ikke i linen for at få hunden til at skifte retning, snak med den i stedet.
- Hvis hunden hopper op, så vend dig lidt væk og skift evt. retning, så den hurtigt kan tilbyde en bedre adfærd (følge dig) - ros!
- Undgå at bruge ord som 'nej', 'ned' etc. det lærer ikke hunden, hvad den skal gøre, men stresser den i stedet.
- Smid evt. et par godbidder i græsset for at opmuntre hunden til at snuse.
Tusinde tak fordi jeres store hjælp som frivillig hos Dyreværnet. Jeres hjælp er uvurderlig og vi kunne ikke have klaret os uden jeres vigtige bidrag!
Du er vores dyrehelt



