Frivillig hos Dyreværnet
OBS VI SØGER IKKE FLERE FRIVILLIGE LIGE PT.
Bliv en del af Dyreværnets dedikerede familie, som hver dag arbejder for, at dyrene på vores internat trives og har det godt.
Bliv almindelig frivillig hos Dyreværnet
Overvejer du at blive frivillig for en af Danmarks ældste dyreværnsorganisationer, som ligger i Rødovre i Storkøbenhavn? Hos Dyreværnet har vi de sødeste hunde, katte, hvalpe, killinger samt kaniner og smådyr, som bare elsker at blive nusset om og aktiveret.Det praktiske:
- For at blive frivillig hos Dyreværnet, skal du være fyldt 18 år.
- Som frivillig tildeles man én ugentlig vagt på 4 timer. Vagten kan ikke splittes over flere dage.
- Vagterne hedder enten kl. 8.00-12.00 / 11.00-15.00 / 14.00-18.00 - én af ugens 7 dage
- Opgaverne er primært hundeluftning og/eller nus med kattene.
Rengøring hos katte og smådyr + forefaldende arbejde kan også forekomme. - Vi søger også specifikt frivillige, som har lyst til at hjælpe med rengøringen hos dyrene.
- For at blive frivillig skal du kunne læse og forstå dansk.
- Det er vigtigt, at du som frivillig er mobil og robust, da lufteture med hundene kan være krævende.
- Dyreværnet afholder årligt en sommerfest og julebanko for de frivillige samt diverse foredragsaftener med kæledyrstemaer.
Interesseret?
Send en mail til [email protected] og oplys, hvilken ugedag du er interesseret i, samt om du ønsker at blive frivillig på hunde-, katte-, smådyr- eller rengøringsholdet. Derefter vil du høre tilbage, om vi har ledige pladser på det pågældende hold samt ugedag.
Sådan kan du også hjælpe snuderne hos Dyreværnet
Du er vores dyrehelt

Hjælp med at redde dyr

Anmeld dyreværnssag

Dyreværnets seneste nyheder

Bliv klogere på testamente