Skal katte vaccineres?
Bliv klogere på kattesygdomme i Danmark og hvordan du forebygger.
I Danmark har vi rigtig mange katte – og vi har en del mere eller mindre vildtlevende katte. Det betyder at kattens smitsomme sygdomme er ret udbredte i Danmark. Hertil kommer at, flere kattesygdomme er utroligt hårdføre i miljøet OG at sygdommene kan ligge i dvale i katten gennem hele livet.
Hvad skal katte vaccineres mod?
Det er afgørende for din kats sundhed, at den får en kernevaccine, som beskytter mod herpes og calici virus (også kaldet katteinfluenza) samt kattesyge.
Hvorfor tisser min kat ved siden kattebakken?
Katte der lever i tæt kontakt med flere andre katte bør derudover vaccineres mod smitsom øjenbetændelse. Katte der primært opholder sig udenfor eller på anden vis er i risiko for at dele vand, blive parret eller komme i slåskamp med fremmede katte, bør yderligere vaccineres mod katteleukæmi.
Derfor skal du vaccinere din kat
Dyreværnet anbefaler, at ALLE katte bliver vaccineret af følgende tre årsager:
- Kattesyge har høj dødelighed.
- Sygdommene (over)lever længe i miljøet og kan smitte via tøj, sko, insekter mv.
- Vaccination forebygger epidemier.
Hvornår skal katte vaccineres?
Hvornår og hvor ofte katte skal vaccineres, varierer med kattens alder, boligsituation samt øvrige katte i husstanden, hvorfor individuel rådgivning hos dyrlægen altid er vigtigt.
Som udgangspunkt bør killinger vaccineres første gang, når de er otte eller 12 uger gamle og herefter hver fjerde uge indtil de er 24 uger gamle. Næste vaccine gives gerne, når de er fyldt et år og herefter med et års mellemrum (hvis det er udekatte) eller hvert 3. år (hvis det er indekatte).
Har din kat brug for en vaccine? Book en tid hos Dyreværnets Dyreklinik
Du er vores dyrehelt



