Kat i gave - god eller dårlig idé?
Dyreværnets holdning er, at alle kæledyr i Danmark skal have et godt hjem.
Og det betyder, at man skal kunne tilbyde sin snude et ansvarligt hjem med hjerterum. Bliver et dyr givet som gave skal man sikre sig, at kravene til et godt dyreliv bliver opfyldt og selv være parat til at leve med og elske dyret, hvis modtageren ikke vil tage imod. Dét skal man især tænke på op til jul. I Danmark har mange en opfattelse af, at det er en dårlig idé at give dyr i gave til jul og i forbindelse med andre mærkedage.
10 gode juleråd: Sådan undgår du dyrlægebesøg i højtiden
Den amerikanske organisation The American Society for the Prevention of Cruelty to Animals® (ASPCA®), som i dag er en af verdens største dyreværnsorganisationer, har dog konkluderet det stik modsatte. På organisationens hjemmeside har de offentliggjort resultatet af en større undersøgelse om, hvordan denne praksis påvirker dyrets velfærd. Vi har oversat resultatet og resultatet kan du læse herunder.
ASPCAs baggrund for undersøgelsen
Amerikanere har en lang tradition for at give kæledyr - oftest hvalpe eller killinger - som gaver til særlige lejligheder f.eks. fødselsdage, helligdage eller som gave efter en eksamen, men der er debat om, hvordan denne praksis påvirker dyrets velfærd.
For nylig gennemførte ASPCA en undersøgelse om de personer, der får kæledyr som gaver.
I undersøgelsen svarede 96 %, der modtog kæledyr som gaver, at det ingen negativ indflydelse havde på deres kærlighed eller tilknytning til det pågældende kæledyr. Tværtimod. Langt de fleste af disse kæledyr er nemlig fortsat i hjemmet (86 %).
Undersøgelsen bekræftede også, at der ingen forskel var i forhold til, om dyret var givet som gave, eller en forventelig overraskelse. Flere undersøgelser gennemført i 1990'erne og 2000 (Patronek, 1996, Scarlett, 1999 New, 1999, New 2000) viste, at et kæledyr modtaget som gave, er mindre tilbøjelig til at blive omplaceret end dyr, der er erhvervet af den enkelte.
Hvorfor spinder katte?
ASPCAs 5 anbefalinger - inden du giver et kæledyr i gave
- Det er vigtigt kun at give kæledyr som gaver til modtagere, der har udtrykt en vedvarende interesse i at eje et og som har evnen til at passe dyret ansvarligt.
- Kæledyr hentes fra redningsorganisationer, venner, familie eller ansvarlige opdrættere - ikke fra steder, hvor kilden til dyret er ukendt eller usikker.
- Hvis dyrets nye ejer er under 12 år, bør barnets forældre være klar til og ivrige efter at tage vare på dyret.
- Hvis gaven er en overraskelse, bør gavegiveren være opmærksom på modtagerens livsstil og tidsplan - nok til at vide, at modtageren har overskuddet og økonomien til at være en ansvarlig ejer.
- Man skal også tage højde for, at modtageren skal have mulighed for at bruge nødvendig tid til at sikre en let overgang til hjemmet. Dette er især vigtigt i ferien og på andre travle årstider.
Forær et gavekort fra Dyreværnet
Med afsæt i ASPCAs undersøgelse samt anbefalinger lancerer Dyreværnet muligheden for at købe et gavekort* til en hund, kat eller smådyr. Gavekortet kan købes i Rødovre eller Kolding (eller tilsendes efter betaling) og gives til én, som har vist interesse i at udvide sin familie med et nyt medlem og som derudover har tiden, livsstilen og økonomien dertil. Kom forbi Dyreværnets internat i Rødovre eller Kolding og køb eller hør nærmere om vores gavekort - eller skriv til [email protected].
*Ansøgningsproceduren afviger ikke fra den normale praksis hos Dyreværnet, som indbefatter at den interesserede adoptant dukker fysisk op på internatet og udfylder en ansøgning på det pågældende dyr. Gavekortet kan kun indløses, såfremt adoptionspersonalet finder det rette match, som gavekortindehaver kan godkendes til.
Findes det rette match ikke, kan køberen af gavekortet få tilbagebetalt beløbet.
Kilde: ASPCA®
https://www.aspca.org/about-us/aspca-policy-and-position-statements/position-statement-pets-gifts
Du er vores dyrehelt



