Sammenføring af marsvin
Læs Dyreværnets råd til bonding og socialisering af marsvin
Marsvin er flokdyr og dermed sociale dyr, som foretrækker at gå sammen med ét eller flere marsvin. Hos Dyreværnet anbefaler vi følgende makkerskaber blandt marsvin:
- Han og hun (hvoraf minimum én af dem er neutraliseret).
- Hun og hun.
- Kun i de tilfælde, hvor der er tale om brødre, anbefaler vi han og han.
Sammenføringen er ofte også lettest, når marsvinene er unge. Og hvad alderen angår, vil det oftest være lettere at sammenføre en voksen og en unge sammen end det vil være med to voksne marsvin. Dette gør sig også gældende, hvis man overvejer at sammenføre to hanmarsvin.
Tålmodighed er en dyd
Hav tålmodighed når du påbegynder sammenføringen, for marsvin kan gøre stor skade på hinanden, ved at blive sammenført for tidligt i processen.
Det naturligvis vigtigt, at du holder opsyn under møderne, så du hurtigt kan træde til, hvis de kommer op at slå eller andet. Et andet nyttigt råd, er at du kan påføre en duft på begge marsvin ved at nusse dem i pelsen, inden de sættes sammen, så de dufter ens.
Lad dem møde hinanden adskilt første gang
Du kan med fordel placere dem i hvert deres bur, så de står ved siden af hinanden. På denne måde kan de pludre, snakke og hygge med hinanden – uden at de har mulighed for at nå hinanden.
Når de skal mødes uden adskillelse
Når du mener, at marsvinene er klar til at møde hinanden første gang uden adskillelse, er det en fordel at dette finder sted på neutral grund og gerne med et neutralt lugtende tæppe som underlag. Husk: jo mere plads de har, desto bedre. Anret gerne flere små bunker med lækkert grønt og sæt derefter marsvinene sammen på tæppet i korte perioder under opsyn. Det vil tage lidt tid, men når deres møder er oppe på nogle timer, uden de viser tegn på konflikt eller uvenskab - kan det værelse, de skal bo i sammen, rengøres helt og de kan flytte ind sammen.
Hvis der opstår sygdom
Husk at ved sygdom og andet, hvor dyret kan lugte anderledes, kan der ofte opstå̊ en reaktion overfor det andet dyr, og det kan blive voldsomt. Så i disse situationer kan det være en fordel at have dem adskilt.
God fornøjelse samt arbejdslyst med sammenføringen!
Læs også: Se hvilke marsvin Dyreværnet har til adoption
Du er vores dyrehelt



