Testamente
Adopter
Frynseklinikken
Dyreværnets ABC
Indlever
Dyreklinik
Info om os
Hittedyr
Hundepension
Anmeld dyreværnssag
Bliv medlem
Kontakt
Enkelt
Red dyr
Adopter
Adopter
Indlever
Indlevering
TV
TV-serie

Sammenføring af kaniner: Sådan gør du

Kaniner elsker selskab af andre kaniner og det er godt for deres humør.

Går du og overvejer at udvide din familie med en kanin, så er det vigtigt for din kanins trivsel og humør, at du påtænker at anskaffe dig to eller flere kaniner. For modsat eksempelvis katte, som oftest foretrækker at være selv, så er enekaniner lig med triste kaniner. De vil nemlig rigtig gerne have selskabet af en anden sød og neutraliseret kaninven ved sin side.

Få gode råd og tips den til gode kaninbolig


Det er dog ikke verdens nemmeste proces at sammenføre to eller flere kaniner - tværtimod. Kaniner er meget territorielle og forsvarer, hvad de mener der tilhører dem. En sammenføring kan derfor tage flere uger og være rigtig hårdt arbejde. Så det kræver en god portion tålmodighed, langsommelighed og ikke mindst planlægning, hvis det skal resultere i et lykkeligt udfald for kaninernes venskab. 

1. Neutralisering er altafgørende

Det er vigtigt, at begge kaniner er neutraliserede, inden du påbegynder en sammenføring. Neutraliserede kaniner ændrer adfærd; de bliver mindre territorielle, såvel som roligere og det kan også hjælpe på renligheden og være sygdomsforebyggende. Sæt dog ikke nyligt neutraliserede kaniner sammen med det samme. Hos kaniner, der netop er blevet neutraliseret, kan der gå op til seks uger, før de er endeligt sterile. Hunkaniner, som netop er blevet steriliserede, skal heller ikke introduceres for en anden kanin lige efter operationen, for at nedsætte risikoen for skader i forbindelse med helingen af såret m.m. Vær opmærksom på, at kaninunger først kan neutraliseres, fra de er fyldt fire måneder.

2. Hav god tid

Hvis du tror, det kan lade sig gøre i løbet af ingen tid eller henover en weekend at sammenføre Fister og Plet, så bliver du nødt til at revurdere din tankegang. Det er en proces, som tager tid og som kræver din tilstedeværelse og planlægning. Rom blev ikke bygget på én dag, og det samme gør sig i høj grad gældende, hvad kaninsammenføringer angår.

3. Lad dem først møde hinanden - med 'væg' 

Idet kaninerne er klar til at møde hinanden og du er klar til at starte og iagttage bondingen, er det vigtigt, at du har de rette og neutrale rammer klar. Find derfor et sted i huset, hvor ingen af kaninerne har været før, og hvor der er rigeligt med plads til at lave en løbegård, hvori begge kaniner kan trække sig tilbage og gemme sig, hvis behovet skulle opstå. Inden du sætter kaninburet eller transportkassen med hver sin kanin ned på den neutrale grund, skal du sørge for at kaninerne er adskilt ved hjælp af hønsenet eller anden form for 'væg', så de i starten kun har mulighed for at se, dufte og måske ligge ved siden af hinanden og mærke hinandens pels gennem gitteret.

Når du synes, kaninerne virker til at være trygge og rolige ved opholde sig på den - stadig adskilte - neutrale grund, så prøv at bytte noget af deres legetøj med hinanden.     

Skal din kanin neutraliseres? Book en tid i Dyreværnets dyreklinik

4. Derefter skal de mødes - uden 'væg' 

Når du fornemmer, at kaninerne er trygge ved hinandens dufte og ved synet af hinanden, så er du kommet til næste skridt: en kort introduktion uden en barriere i mellem dem. Almindeligvis vil der i dette møde opstå visse former for negativ opførsel mellem kaninerne, men sålænge det ikke eskalerer, er det forventeligt. Hvis de derimod begynder at støde hovederne sammen eller decideret vise aggressiv adfærd, så skal du skille dem ad hurtigst muligt. Under de her møder, er det vigtigt, at den neutrale grund er fri for legetøj, foder, huler og andre ting.

Først når du igen fornemmer, de er trygge og rolige ved hinanden, så kan du sætte legetøj, huler og gemmesteder ned til dem. Fortsæt med at overvåge kaninerne og øg tiden, de er sammen.

5. Sammenføringen er vellykket når..

.. kaninerne tilbringer flere timer sammen, uden der opstår problemer eller slåskampe mellem dem. Når du føler dig tryg ved situationen og kaninernes adfærd overfor hinanden, så er det på tide at introducere kaninerne for dét sted, det er meningen, de skal bo sammen fremadrettet. 

Er du det mindste i tvivl om noget undervejs processen eller er du nervøs for noget ang. din kanin, så er det altid en god ide at rådføre sig hos sin dyrlæge.

For yderligere råd og vejledning vedrørende sammenføring af kaniner anbefales det, at du følger Frikanin eller Den Store Kaninboka (norsk hjemmeside).

Se hvilke søde kaniner, vi har til adoption

Rigtig god fornøjelse med sammenføringen.

  Du er vores dyrehelt  

Hjælp med at redde dyr
Anmeld dyreværnssag
Dyreværnets seneste nyheder
Er du vores nye praktikant?

Telefontid

44 94 66 95


Ring til os på alle hverdage mellem 9.30 - 12.00 (gælder ej helligdage + weekender)

Eller send os en mail:


[email protected]

Åbningstider

Mandag: Lukket
Tirs: 09.00 - 11.00
Ons, tors og fre: 15.00 - 17.00
Lør, søn og helligdage: 12.00 - 16.00
Lukket: 24., 25., 26., 31. dec. + 1. jan

Dyreværnet
Islevdalvej 85
2610 Rødovre

Betalings typer