Hvad er en frikanin?
Skal din kanin leve det bedste kaninvenlige liv? Så læs med her!
En lykkelig kanin = en frikanin
Begrebet 'frikanin' skal forstås som en modsætning til den fejlagtige og misforståede opfattelse, som mange desværre stadig har - nemlig at kaniner skal holdes i bur og leve et isoleret liv som burkaniner. Den tankegang er forældet og usand. For er der noget, som kaniner har brug for og virkelig trives i, er det plads og masser af bevægelsesmuligheder! Dertil er kaniner også utroligt sociale og kærlige dyr, som ganske enkelt ikke trives på for lidt plads, uden berøring og socialisering. På samme måde som hunde og katte går løs indenfor hjemmets fire vægge og er en naturlig del af familiens hverdag, er det også tanken, at kaniner der lever som frikanin, får denne mulighed.
Det er nemt at holde frikanin
Vidste du godt, at man med succes kan træne kaniner til at være renlige og bruge toiletbakke, på samme måde som indekatte gør? Det kan du.
Når du har besluttet dig for, at introducere din kanin for det frie liv, er det vigtigt, du sørger for at gemme de ledninger, som kommer inden for din kanins rækkevidde, væk - så den ikke bider i det og får stød. Kabelbakker kan være en løsning på at gemme ledningerne væk fra den nysgerrige kanin. Dertil skal du også fjerne planter, som kan være inden for kaninens rækkevidde - da nogle planter er giftige for dem.
Derudover er det godt at lave en 'privat base' til dem. Selvom de er frikaniner, så elsker de at have et trygt sted, som de kan gå til, når de har brug for hvile eller fred.
Husk i øvrigt at kaniner er sociale og hos Dyreværnet anbefaler vi, at man som minimum holder neutraliserede kaniner i par.
Læs skønne hilsner og se hvordan vores adopterede kaniner lever luksuskaninliv i dag
Er du nysgerrig og vil vide mere om frikaniner, anbefaler vi, at du finder mere nyttig og interessant viden på kaninværnet.dk
Du er vores dyrehelt



