Om Dyreværnet
Adopter
Indlever
Hittedyr
Frynseklinikken
Dyreklinik
Hundepension
Adopter
Adopter
Få nyhedsmails
Nyhedsbrev
Testamente
Testamente
Anmeld
Anmeld sag

Pas på algerne: Svømmeturen kan være farlig for din hund

Elsker din hund en dukkert i havet - så læs med her!

I sommervarmen er det skønt for både dyr og mennesker med en svalende dukkert, men for hunden kan en svømmetur få fatale følger, advarer Dyreværnets dyrlæge Josefine Bruhn-Andersen. Det varme stille vejr kan nemlig forårsage en eksplosion af forekomsten af de giftige blågrønne alger.

Algerne ses oftest som brunlige fnug i vandet og er giftige for både mennesker og dyr. De kan endog være livsfarlige for dyrene, fordi de oftest drikker af det vand, de svømmer i. 

Uden på kroppen giver algerne udslæt, men sluges det giftige vand, kan man dø af bare et par mundfulde.

De farlige giftstoffer kan være fatale

Blå-grønne alger er giftige og der findes flere typer. Nogle indeholder giftstoffer, der angriber især lever, nervesystem og fordøjelseskanal. Toxinet kan give akut leversvigt og kramper. Andre symptomer er opkast, diare, feber, besværet vejrtrækning og kan i værste tilfælde være livstruende.

Symptomerne på forgiftning hos din hund er svimmelhed, opkastning, diarre og nedstemthed. Observerer du symptomer hos din hund, skal du øjeblikkeligt tage den til dyrlægen. Desværre findes der ikke en modgift, så behandlingen er understøttende og inkluderer væsketerapi, smertebehandling og afgiftningsprotokoller, siger Josefine.

Hurtig behandling er kritisk for overlevelse – og selv her kan død forekomme. Ydermere kan varige mén efter organbeskadigelsen også forekomme, advarer Josefine. Det er meget individuelt, hvor dårligt dit dyr potentielt kan blive, det afhænger af hundens størrelse, type og hvor stor mængde toxin, den har indtaget. Dyreværnet anbefaler, at man altid holder øje med badevandskvaliteten, inden man lader sin hund bade i det. Derudover er det også en god ide at skylle sin hund med rent vand og tørre den efter badeturen.

Alt i alt er de blå-grønne alger så farlige, at jeg på det kraftigste fraråder al badning med hunde og andre kæledyr. Nedkøl i stedet din firbenede ven med masser af skygge, frisk drikkevand og kolde hundesnacks.

Alternativer til afkøling i sommervarmen

Afkøl i stedet din firbenede ven med masser af skygge, frisk drikkevand og kolde hundesnacks, når der er risiko for alger. Her er nogen forslag til at holde hunden kølig og stimuleret, når gåturene holdes korte i sommervarmen: 

  • Vandleg i et soppebassin
  • En kølemåtte at ligge og slappe af på
  • Kolde snacks: Fyld hule marvben (eller aktivitetslegetøj som Kong) med dåsemad eller opblødt tørfoder. Frys den ned - så er det som en is til din hund.
  • Undgå den lange gåtur i solen og lav i stedet aktiviteter for hjernen i skyggen eller indenfor: Det kan være snuse/søgeøvelser og jeres almindelige træning der enten holdes ved lige eller udvides. 

Brug for at få din hund til dyrlæge? Book en tid i Dyreværnets Dyreklinik

  Du er vores dyrehelt  

Hjælp med at redde dyr
Anmeld dyreværnssag
Dyreværnets seneste nyheder
Bliv klogere på testamente

Telefontid

44 94 66 95


Nummeret er til vores internater - ikke til dyreklinikken eller pensionen. Find de øvrige numre her.


Ring til os på alle hverdage mellem 9.30 - 12.00 (gælder ikke helligdage + weekender)

Eller send os en mail: [email protected]

Åbningstider

Islevdalvej 85, 2610 Rødovre

Mandag: Lukket
Tirsdag: 09.00 - 11.00
Ons, tors og fre: 15.00 - 17.00
Lør, søn og helligdage: 12.00 - 16.00
Lukket: 24., 25., 26., 31. dec. + 1. jan

Gabølvej 6, 6000 Kolding

Mandag: Lukket
Tirsdag: 13.00 - 16.00
Onsdag-tors: Lukket
Fredag: 13.00 - 16.00
Lør, søn og helligdage: Lukket
Lukket: 24., 25., 26., 31. dec. + 1. jan

CVR-nr.: 33 31 73 28

Betalings typer