Om Dyreværnet
Adopter
Indlever
Hittedyr
Frynseklinikken
Dyreklinik
Hundepension
Adopter
Adopter
Få nyhedsmails
Nyhedsbrev
Testamente
Testamente
Anmeld dyreværnssag
Anmeld sag

Skal hunde vaccineres?

Læs hvordan du bedst beskytter din hund fra sygdomme

Svaret er kort: Ja! Alle hunde bør vaccineres for at undgå alvorlige sygdomme samt minimere risiko for sygdomsudbrud.

Hvornår skal hunden vaccineres?

Hunde bør vaccineres første gang, når de fylder otte uger og herefter hver fjerde uge, indtil de er 16 uger gamle. Herefter vaccineres de igen ved 1 års-alderen.

Book en tid hos Dyreværnets Dyreklinik

Hvor ofte skal hunden vaccineres?

Efter hundens første leveår, skal de fleste vaccinationer foretages hvert tredje år - undtagelser er dog vaccination mod leptospirose og kennelhoste, som foretages årligt for de hunde der er særligt udsatte for disse sygdomme.

Hvilke vacciner skal hunden have?

Hundens kernevaccine i Danmark hedder DHP og beskytter mod Distemper/hundesyge, hepatitis/smitsom leverbetændelse og parvovirus. Disse sygdomme ses sjældent i Danmark grundet vores mangeårige vaccinationer, som stort set har udryddet disse sygdomme. Sygdommene er mere udbredte i udlandet, hvorfor ikke-vaccinerede, importerede hunde eller hunde på ferie kan medbringe dem her til landet.

Udover kernevaccination, anbefaler Dyreværnet at vaccinere hunden med L4 mod leptospirose og parainfluenza.

Endelig kan man vaccinere mod kennelhoste. Denne vaccination gives i næsen og beskytter mod både bordetella bronciceptica og para-influenza. Mange hundepensioner kræver denne vaccination. Dyreværnet anbefaler, at man vaccinerer mod kennelhoste, hvis hunden kommer i kontakt med mange andre hunde.

Vaccination mod rabies, eller hundegalskab, er ikke lovpligtigt i Danmark, men skal hunden ud at rejse, er det et krav i de fleste lande.

Undgå at købe fra en hvalpefabrik - læs vores gode råd

Alternativ til vaccination af hund?

Vacciner nu om dage er meget sikre og bivirkninger er yderst sjældne. Har man en hund som er følsom overfor vaccinationer, kan man vælge at få kontrolleret om den er beskyttet mod sygdommene fra tidligere vaccinationer. Dette gøres via en titer-test, som er en blodprøve, dyrlægen tager for at undersøge for anti-stoffer i blodet.

Dyreværnet anbefaler, at man vaccinerer sin hund - eller som minimum får en titer-test hvert tredje år.

Sådan kan du redde misrøgtede hunde i Danmark

  Du er vores dyrehelt  

Hjælp med at redde dyr
Anmeld dyreværnssag
Dyreværnets seneste nyheder
Bliv klogere på testamente

Telefontid

44 94 66 95


Ring til os på alle hverdage mellem 9.30 - 12.00 (gælder ikke helligdage + weekender)

Eller send os en mail:


info@dyrevaernet.dk

Åbningstider

Mandag: Lukket
Tirs: 09.00 - 11.00
Ons, tors og fre: 15.00 - 17.00
Lør, søn og helligdage: 12.00 - 16.00
Lukket: 24., 25., 26., 31. dec. + 1. jan

Dyreværnet
Islevdalvej 85
2610 Rødovre
CVR-nr.: 33 31 73 28

Betalings typer