Hvor ofte skal din hund i bad?
Dyrlæge Josefine guider dig til, hvordan du bedst plejer din hunds pels.
Dyreværnet giver dig her gode råd og tips til at sikre, at din hunds pels og hud forbliver sund, samtidig med at du lærer at identificere og forebygge potentielle hudproblemer.
Se videoen eller læs rådene herunder.
Hvor ofte skal hunden i bad?
Afhængigt af din hunds race og pelstype kan det variere meget, hvor tit de skal i bad. Nogle hunderacer kræver daglig soignering og bad flere gange månedligt, mens andre kan nøjes med et bad eller redning efter behov. Hvis du er i tvivl, er det altid en god idé at tale med sin dyrlæge omkring det.
Man bør som udgangspunkt ikke vaske sin hund for ofte, men de kan sagtens tåle at komme i bad, så længe der bruges en skånsom og egnet shampoo.
Brug for en dyrlæge? Book tid hos Dyreværnets dyreklinik
Hvorfor er det vigtigt, at huden og pelsen holdes ren?
Så hvis din hund elsker at bade i havet eller at rulle sig i mudder, så er det vigtigt at få det vasket af, da det kan irritere huden og give anledning til hudbetændelse.
Hudsygdomme og visse særlige lidelser kræver en mere systemisk pelspleje, og ofte med en medicinsk shampoo og specifik behandling.
Hav de rette redskaber klar
Hver opmærksom på, at nogle hunderacer producerer ekstra meget skæl og talg og kan derfor have en tendens til svamp, hvor det er bedre at forebygge.
Det er altid vigtigt, at sætte sig ind i hundens behov, for at give den mest optimale pelspleje og forebygge problemer.
Hvis din hund har et behov for omhyggelig soignering, kan det være en rigtig god idé at investere i nogle gode redskaber, det kunne være en god børste eller kam og en god shampoo.
Hvis du er i tvivl om, hvilke redskaber du skal bruge til din hund kan du altid spørge en dyrlæge eller en hundefrisør.
Du også se Dyreværnets video omkring hudsygdommen hotspots her
Du er vores dyrehelt



