Hvad koster en aflivning?
Det koster gennemsnitligt fra 950 kr. at få din hund eller kat aflivet hos Dyreværnets Dyreklinik i Rødovre.
Overvej omplacering fremfor aflivning
Men uanset om det er på grund af sygdom i familien, skilsmisse, flytning eller manglende tid i hverdagen, så er vi her til at hjælpe din firbenede ven videre til et nyt hjem, hvor det kan trives og sprede glæde resten af sit liv i en anden familie. For såfremt din hund, kat eller kanin stadig er sund og rask og har flere gode år i sig endnu - så er omplacering et rigtig godt alternativ til aflivning.
Få hjælp fra Dyreværnets specialister - de finder det perfekte match til dit kæledyr
Dyreværnets adoptionsteam har lang erfaring i at finde det perfekte match til hver eneste skønne, sunde hund, kat eller smådyr, der vurderes omplaceringsegnet.
Vi er specialister i at stille alle de rette spørgsmål både om kæledyret, og når de interviewer potentielle nye familier.
- Hver dag omplacerer vi i gennemsnit fire kæledyr.
- Hvalpe matches før de ankommer, så hvalpen oplever et minimum af forandringer i dens liv.
- Familiehunde bliver typisk matchet med ny, kærlig familie i løbet af 7-9 dage.
- Ofte får vi henvendelser fra folk, som er interesserede i at adoptere et seniordyr (dyr som er 7+ år).
Det praktiske vedr. indlevering
1) Ring til os på hverdage mellem 9.30 - 12.00 på telefonnummer 4494 6695
2) Hvis vi vurderer, at dyret er omplaceringsegnet, oplyser du os om de vigtige informationer (eks. hundens chipnummer, kan dyret med andre dyr, hvordan er det med børn, sundhedshistorik osv.)
3) Herefter aftales den videre proces.
4) Dyreværnet har et indleveringsgebyr, som du kan få oplyst ved at kontakte os.
Læs mere om processen med indlevering af dyr til Dyreværnet her.
Du er vores dyrehelt



