Katja (udekat)
Katja er den sødeste katte-prinsesse. Hendes tidligere ejer måtte erkende, at han ikke havde økonomi til at have hende, og hun blev derfor overdraget til Dyreværnet via vores frynseklinik.
Katja er blot en stor killing der har haft mulighed for at føjte rundt, og har formodentlig allerede haft et kuld killinger. Det har vores dyrlæger heldigvis sørget for ikke sker igen, så nu er hun klar til at finde sig den dejligste familie, der vil passe på hende resten af livet.
Vores dyrepasser fortæller om Katja:
Hun er i starten meget forsigtig og tilbageholdende. Skal lige se folk an, men når hun så er tryg ved en, så får man hele pakken; sød, opsøgende, kælen, nysgerrig og elsker menneskelig kontakt.
Hendes drømmefamilie er en erfaren familie, der giver hende tid til at falde til og blive tryg i hendes tempo, og som ikke har andre dyr. Hvis der er børn i familien, så skal det være rolige kattevante børn fra 10-12 år.
Når Katja er tryg og føler sig i sikker havn, så er hun noget af det skønneste, man kan forestille sig.
Neutraliseret udekat
VIGTIGT: Husk at medbringe husorden, så vi kan se, der er tilladelse til at have kat, hvor du bor
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



