Mulle
Mulle er en sort dværgkanin, der blev fundet efterladt i en grøftekant på kongelundsvej i Dragør. Hun landede i vores varetægt, og da ingen har henvendte sig efter hende, ledte vi efter en ny familie til hende.
Inden vi nåede så langt, så nåede Mulle at overraske os alle ved at føde tre unger, så ny familie måtte vente og Mulle kom ud i kærlig pleje med sine tre børn.
Ungerne er nu klar til at finde ny familie, og dermed er Mulle færdig med sin moder-rolle, og leder igen efter sin helt egen familie.
Hun er blevet grundigt dyrlæge-tjekket, har fået de nødvendige vacciner og er en meget tam og kælen kanin. Hun har helt klart været nogens, men vi ved naturligvis ikke, hvor længe hun har været uden kontakt.
Hun leder efter en dejlig familie, der vil tage sig godt og kærligt af hende resten af sine dage.
Ønsker man sin adopterede kanin neutraliseret, så koster han-kaniner 500 kr. og hun-kaniner 650 kr. og kan afhentes efter en lille uge, når efterbehandling er afsluttet.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



