Jupiter
Jupiter er en plysset løvedhoved-blanding, fundet herreløs i Søndermarken på Frederiksberg.
Som med mange andre hittekaniner, er det desværre ikke lykkedes for os at opstøve en ejer, og vi skal derfor nu have fundet en ny familie til hende, med de ukendte faktorer, der nu engang er, når vi ikke har en tidligere ejer til at fortælle om hendes liv indtil nu.
Her i Dyreværnets varetægt er hun en virkelig sød kanin-pige, der er nem at håndtere. Hun skal have fundet sig et hjem, der kan tilbyde hende masser af plads at boltre sig på, da et liv i bur, ikke er et godt og tilfredsstillende liv. Hun håber også på at finde en familie, der har en neutraliseret ven eller veninde, da kaniner har det bedst med en makker.
Man skal selvfølgelig sikre sig, at man får dem sammenført langsomt og korrekt over et par uger, for at de bonder langsomt, og man er sikker på, de rent faktisk kan lide hinanden.
Vores dyrlæger har observeret en lille emaljeskade på forreste kindtand i venstre side af overmunden, hvilket skal kontrolleres om en seks måneders tid (oktober 2017).
Ønsker man sin adopterede kanin neutraliseret, så koster han-kaniner 500 kr. og hun-kaniner 650 kr. og kan afhentes efter en lille uge, når efterbehandling er afsluttet.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



