Aslan
Aslan er en meget elskelig lille fyr, der viser sin glade, livlige og meget aktive side, når han i trygge omgivelser er sammen med de mennesker, han kender og er knyttet til. Han har et stort behov for at være tæt, og kunne han kravle ind under huden på dem han elsker, så ville han nok gøre forsøget.
Men en modig dreng, det er Aslan ikke. Alle nye situationer gør ham meget nervøs, og han stresser hurtigt op, når han præsenteres for noget, han ikke er vant til. Han er ikke god til at forholde sig til børn og han har tidligere boet i lejlighed, men trives ikke med alle de lyde, der følger med livet i et boligkompleks, hvilket gjorde at han gøede en del. Han leder derfor efter en børnefri familie der kan tilbyde ham et nyt liv i hus.
Som den hyggefis han er, har han været vant til at putte med både på sofa og i sengen. Det er nærmest højdepunktet at få lov til dette, og han ville have det svært med ikke at kunne få lov til at fortsætte med dette i kommende hjem.
Aslan har kun prøvet at være alene hjemme sammen med anden hund, og man skal træne dette forfra ved familie-skift, da denne store omvæltning kan betyde, at han kan have svært ved at blive forladt. Han er jo en meget følsom og tryghedssøgende charmetrold, så kodeordene for hans nye familie er oceaner af tid, overskud og kærlighed. Der må ikke hastes nogen ting igennem med Aslan. Han skal have god tid til at falde til og finde sig til rette.
Når Aslan er tryg, så drømmer han om at hans nye familie vil træne med ham og gå lange ture, da han elsker lange traveture ud i det blå.
Aslan er kryptokid, hvilket betyder at hans ene testikel ikke er faldet ned. Der kan forøge risikoen for kræft, og han skal derfor kastreres, når han er faldet til i sit nye hjem. Denne procedure foretages uden beregning her hos Dyreværnet, hvor både negle og pels også vil blive ordnet og soigneret.Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



