Perle
Hvad der skulle have været et livslangt eventyr sammen med Perle måtte afsluttes før tid, da en flytning betød, at Perle desværre ikke kunne flytte med. Derfor leder vi nu efter en ny familie til sødeste og utroligt charmerende lille Perle.
Og hun lever godt op til sit navn, for hun er i sandhed en sød, imødekommende og skøn perle, der kommer til at gøre en ny familie ovenud lykkelige.
Man skal dog kunne tilbyde Perle lidt ekstra, for hun har været godt vant i tidligere hjem, hvor hun både har gået til holdtræning og sportræning. Perle er nemlig vild med træning og har udvist stor interesse og flair for at bruge næsen, så hun er en aktiv pige, der rigtig gerne vil "bruges" til noget, hvilket måske ikke lige er den første tanke, der rammer en, når man tænker Malteser-racen.
Perles drømme-familie er en aktiv familie, gerne med større børn (og ikke flere på vej), der har den fornødne tid til hende, så hun kan få det spændende og oplevelsesrige liv, hun har brug for.
Perle er grundlæggende glad for alt og alle. Elsker gæster, glad for de større børn, hun har tidligere boet med kat og har haft gode hundevenner. Hun KAN godt lige knurre lidt af fremmede hunde, hvis de er lidt overvældende, så vi formoder hun er gladest for hunde i nogenlunde samme størrelse som hende selv.
Perle har her hos os fået sig en tandrens, hvor der blev fjernet en tand. Hun har et par kindtænder, man skal være opmærksom på fremadrettet og man skal forvente at hun er en hund, der skal have tandkontrol/tandrens hver 6. måned.
Ydermere har Perle en løs knæskal grad 1, der ikke vurderes operationskrævende i et her og nu billede, men det kan ikke udelukkes, at det kan udvikle sig og blive nødvendigt på sigt. Der er taget røntgen af begge knæ, der ikke viser gigt som følge af løs knæskal.
En sidste ting, man skal være opmærksom på med søde Perle er, at det aldrig er lykkedes tidligere ejer at få gjort Perle HELT renlig, så her er der et lille stykke arbejde forude stadigvæk, men nye gode og stabile rutiner kan gøre underværker.
Perle er steriliseret og har gyldigt pas.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Åbningstider
Islevdalvej 85, 2610 RødovreMandag: Lukket
Tirsdag: 09.00 - 11.00
Ons, tors og fre: 15.00 - 17.00
Lør, søn og helligdage: 12.00 - 16.00
Lukket: 24., 25., 26., 31. dec. + 1. jan
Gabølvej 6, 6000 Kolding
Mandag: Lukket
Tirsdag: 13.00 - 16.00
Onsdag-tors: Lukket
Fredag: 13.00 - 16.00
Lør, søn og helligdage: Lukket
Lukket: 24., 25., 26., 31. dec. + 1. jan
CVR-nr.: 33 31 73 28
Adresse
Islevdalvej 852610 Rødovre
Du er vores dyrehelt



