Odin
ODIN BEFINDER SIG HOS SØNDERGÅRD HUNDE-OG KATTEPENSION VED KOLDING I JYLLAND OG KAN BESØGES EFTER AFTALE PÅ TLF. 28919597 LOKAL 2 MELLEM 09:30 - 12:00.
Odin er den skønneste, lille livsglade fyr, hvis tidligere familie igennem lang tid har oplevet en rigtig dårlig harmoni/kemi mellem ham og familiens anden hund. Det gjorde ingen parter noget godt, at fastholde de to hunde i en konstellation, hvor ingen trivedes, og derfor skal vi nu finde en eminent familie til lille Odin, hvor ham og hans behov er i det absolutte centrum.
Odin kan stort set med alle andre hunde han har mødt, og ville sagtens kunne bo sammen med en anden hund med samme boblende, glade sind. Odin elsker at være midtpunkt, så han ville også elske at bo hos en familie, hvor han er i det absolutte centrum. Han er dog højenergisk, og hans nye ejer må derfor ikke være for gamle. Der er fuld fart over feltet med Odin i rigtig mange år fremadrettet endnu. Han elsker at lege med børn, så det kunne sagtens være en børnefamilie med børn +10 år, men hvor der samtidig er et stort overskud til en lille fyr med masser af krudt i rumpetten, så vi sikrer os, at tiden til ham ikke forsvinder i en hektisk og travl hverdag.
Odin har tidligere kunnet være alene hjemme, men siden han måtte skilles fra familiens anden hund, har han grædt og været ked af at blive forladt.
Tidligere familie fortæller, at Odin har behov for et stabilt liv med faste rutiner. Han dur ikke til for mange omvæltninger eller for mange forandringer, så faste rutiner er kodeordet. Han trives allerbedst, når hans dage er forholdsvis ens, med masser af fysisk og mental stimuli naturligvis, så derfor skal man tænke sig godt om, inden man falder for Odin, for dette er en meget vigtig detalje.
Ønsker man flere detaljer om denne lille lækkermås, så skal man møde personligt op i Dyreværnets åbningstid og møde dette lille festfyrværkeri.
Odin er kastreret
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



