Saga
Udover at Saga er en meget smuk pige, så kommer hun med en ængstelig og nervøs side, der desværre ikke personlighedsmæssigt passede sammen med tidligere ejers højenergiske anden hund.
I det hele taget er Saga ikke god til at rumme uforudsigelighed, højenergi og overraskelser, og det er uhyre vigtigt, at hendes nye ejer er på forkant med sådanne hændelser, for at hjælpe Saga bedst muligt.
Af samme årsag er Saga ikke god til børn under 15 år, byliv, katte og andre hunde, der kører i et højt gear, specielt hvalpe. Når individer omkring hende kører op, bliver hun stresset og endnu mere nervøs.
Saga søger et raceerfarent hjem, der kan tilbyde de helt ideelle omgivelser og træningsplaner og ikke mindst forståelse for hendes sind, så hendes selvtillid styrkes og udvikles i hendes eget tempo.
Hvad Saga til gengæld er hamrende dygtig til er træning. Hun er både klog og dygtig, og tidligere ejer har trænet håndtegn med hende (Kommandoer uden lyd). Hun er blevet præsenteret for både hvalpe- og unghundetræning.
Hun knytter meget stærke bånd til sine mennesker og man får verdens mest loyale hund i Saga, når man har vundet hendes hjerte <3
Saga har naturligvis brug for motion, men det er ikke motion, der stimulerer hendes kloge hoved, og derfor er det vigtigt, at man udnytter hendes styrke ud i hjernegymnastik, for at hun trives optimalt. men DET ved den erfarne MAS/Aussie-ejer allerede.
Derfor er det også netop vigtigt, at Saga lander hos race-erfaren ejer, der lige nøjagtig ved, hvad Saga har brug for. Saga er ikke egnet som førstegangshund og heller for dem, der blot synes race-blandingen er smuk og gerne vil prøve kræfter med netop Mas eller Aussie, desværre.
Der er mange flere detaljer at fortælle om Saga, men for at skåne hende mest muligt i denne omvæltning for hende, så vil det kun være potentielle matches, vurderet af Dyreværnets personale, der får lov at møde hende.
Kan man opfylde ovenstående krav, så er man velkommen til at få en mere detaljeret snak med vores personale om netop smukke Saga.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



