Hugo
Hugos tidligere ejer har overdraget den flotte fyr samt to katte til vores udrykningsteam, efter en erkendelse af, at dyrenes behov ikke længere kunne varetages på rette vis.
Derfor leder Hugo nu efter en ny skøn familie, der er klar til at tage ham under vingerne og give ham det bedst tænkelige liv resten af hans dage.
Selvom Hugo umiddelbart ligner en brun labrador, så er der blandet noget patrijshond i, som er en hollandsk stående jagthund. Om det har en yderligere effekt på hans jagtgener og energiniveau, når han kommer i bedre form og smider nogle af de overflødige kilo, det kan vi ikke spå om. Vi tænker dog, at det er vigtig viden, så han lander hos nogen, der kan imødekomme hans behov, for han er allerede på nuværende tidspunkt en meget energisk (og KÆMPE glad) hund, der absolut skal stimuleres med andet og mere end bare tre klassiske gåture om dagen.
Hugo er, som nævnt, en super sød og glad hund, der er fuld af krudt i måsen. Han virker ikke til have modtaget noget træning, så det skal der naturligvis rettes op på. Han er stærk som en okse og trækker rigtig meget.
Han har i tidligere hjem boet med to katte og har kunnet omgås andre hunde uden problemer, udover at han leger, men godt kan virke lige voldsom på nogen.
Han har ikke boet med børn, men er utroligt begejstret for alle mennesker. dog igen meget voldsom i sin glædeseufori, og sammen med tidligere ejer er det vurderet, at eventuelle børn i kommende hjem skal være store og hundevante. Også for at sikre, at Hugos behov ikke drukner i en hverdag, hvor fokus er på børn og ikke hund.
Hugo er ankommet til os med hudbetændelse i lysken og omkring hans øjne. Han er testet for parasitter, som heldigvis var negativ, men for en sikkerheds skyld har han modtaget en behandling. Han behandles i et her og nu billede med medicinsk shampoo og vi kan ikke udelukke allergi pt. som den primære årsag til hudproblemerne, men vores dyrlæger arbejder på at blive klogere på det.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Åbningstider
Islevdalvej 85, 2610 RødovreMandag: Lukket
Tirsdag: 09.00 - 11.00
Ons, tors og fre: 15.00 - 17.00
Lør, søn og helligdage: 12.00 - 16.00
Lukket: 24., 25., 26., 31. dec. + 1. jan
Gabølvej 6, 6000 Kolding
Mandag: Lukket
Tirsdag: 13.00 - 16.00
Onsdag-tors: Lukket
Fredag: 13.00 - 16.00
Lør, søn og helligdage: Lukket
Lukket: 24., 25., 26., 31. dec. + 1. jan
CVR-nr.: 33 31 73 28
Adresse
Islevdalvej 852610 Rødovre
Du er vores dyrehelt



