Cerzar
CERZAR BEFINDER SIG HOS SØNDERGÅRD HUNDE-OG KATTEPENSION VED KOLDING I JYLLAND OG KAN BESØGES EFTER AFTALE PÅ TLF. 28919597 LOKAL 2 MELLEM 09:30 - 12:00 PÅ HVERDAGE
Det var en chokeret dyrlæge, der tog i mod Cerzar, da han blev indleveret til Dyreværnet. Cerzar viste sig nemlig at være alvorlig dehydreret og have decideret varmestress pga. heden. Så hurtigt blev en nedkølende behandling igangsat og Cerzar tog det hele så flot og i stiv pote. Især når man tænker på, at det var første gang, han mødte dyrlægen og det øvrige personale. Han blev simpelthen rost til skyerne. Virkningen på nedkølingen var effektiv og dyrlægen var så positiv, at hans papirer allerede dagen blev færdiggjort, så den flotte fyr kan komme til adoption og finde drømmefamilien.
Cerzars forhistorie er lidt af en gåde for os. Men det, som vi er blevet fortalt er, at hans tidligere familie ikke længere ville ham, hvorfor en anden og meget omsorgsfuld familie valgte at indlevere ham til Dyreværnet på deres regning. Denne familie kunne desværre ikke selv kunne beholde ham, da de i forvejen selv havde fire hunde. Men det var tydeligt for enhver, at de ønskede Cerzar det bedste.
Så vi ved af gode grunde ikke særlig meget om Cerzars personlighed - men vi er alle smeltet for den kærlige dreng med det kønne blik. Han virker til at være en rigtig rar og godmodig hund, som er glad og kontaktsøgende overfor mennesker i alle aldre.
Eftersom vi ikke ved, hvilke tidligere oplevelser m.m., som Cerzar har med i bagagen, kommer vi til at lede efter en raceerfaren familie til ham, som kender til alle de særheder og karaktertræk, der følger med en Husky. Er der ligeledes børn i hans familie, skal de også være store og selvkørende såvel som vant til hund.
Der er lyd på Cerzar - det er der ingen tvivl om, han gerne vil gøre opmærksom på sig selv, når han har noget på hjertet. Dertil er han også en udstikkerkonge og ser han sit snit til at stikke på eventyr, så er vi ret overbevist om, han tager på tur. Af samme grund vil Cerzars drømmehjem være i hus og have. Altså et sted med masser af plads, hvor han kan boltre sig og hvor han ikke kommer til at genere naboer med sin gøen fra tid til anden.
Vi er alle helt forelskede i Cerzar og vi glæder os til at sende ham med drømmefamilien hjem.
Lyder Cerzar som en hund, du godt kan se i din familie, så kom og besøg ham hos Dyreværnet i Kolding.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



