Krølle
På forhånd tak fordi du læser hele teksten, inden du potentielt kontakter os❤️
Man kan udelukkende ansøge om adoption af Krølle via mail. Man møder først hvalpen ved et aftalt besøg i Rødovre, hvis man vurderes til at være det perfekte match.
For at komme i betragtning til adoption af hende skal man maile os en ansøgning til følgende mailadresse:
Ansøgningen skal være så detaljeret og fyldestgørende som muligt, så vi får et HELT KLART OG TYDELIGT indblik i, hvad man har af hundeerfaring og ikke mindst, hvad man kan tilbyde hvalpen. (Meget gerne med billeder, men dette er naturligvis valgfrit).
VI ønsker ansøgere, der personligt har ejet højaktive hyrdehunde før og at man er øvet ud i den pelspleje, hun kommer med. Vi vurderer, at hun kræver udgifter til frisør, med mindre man virkelig ved, hvordan hendes blandingspels skal håndteres og ordnes.
Ansøgningen skal ligeledes indeholde følgende for at være gyldig og komme med i betragtning:
- Fulde navn
- Adresse / postnummer / by
- Telefonnummer
- Oplysninger på alle i husstanden
- Bekræftelse af, at man kan overtage så hurtigt som muligt i uge 26
Vi lukker for ansøgningsrunden lige så snart vi har nok kvalificerede ansøgere i puljen.
Går man videre i ansøgnings- og udvælgelsesprocessen, skal alle i husstanden kunne møde op til møde med og overdragelse af hvalpen.
Vi modtager ikke henvendelser angående Krølle pr. telefon, og vi har desværre ikke mulighed for at tage hensyn til afstand, hvis man bor langt væk fra Rødovre. Hvalpen skal kunne besøges og overdrages fra Rødovre af.
***
Krølle er et firbenet festfyrværkeri, der til stor sorg for tidligere ejere blev for stor en mundfuld. Og det kan vi egentlig godt forstå, men for den rette aktive familie, der har indgående kendskab til Pudlens høje intelligens og hyrdehundens behov for at arbejde og bruge hovedet, så er Krølle ubetinget universet dejligste og livsglade kærligheds- og energibombe.
Krølle elsker alt med puls, og hun møder alt i livet med stor nysgerrighed. Hun er indbegrebet af kærlighed pakket ind i pels, men hendes energiniveau kan tage pusten fra en, og hun har derfor brug for en familie med stort overskud og rigtig gode træningsplaner. Ikke bare her og nu men igennem hele hendes liv.
Krølle har prøvet at være en lille smule alene hjemme, men kun meget sparsomt og ikke på hverdags-basis.
Hun er hamrende social, vild med hunde, nysgerrig på katte, elsker både voksne og børn, og viser sin kærlighed vildt og voldsomt, da hun bare er en glad hoppebold med så meget indestængt energi, der skal bruges til noget fornuftigt.
Alt i alt bare en helt igennem vidunderlig hvalp, der mangler et erfarent hjem, hvor hun kan tilbydes en super spændende hverdag, hvor hendes kønne hoved skal mentalt stimuleres hver dag, og det kræver tid og overskud.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



