Kardemomme (indekilling)
Kardemomme er en af skønne Kajsas killinger. Kajsa blev fundet i et buskads med sine tre killinger tilbage i slutningen af maj. Sidenhen har Kajsa være ude i pleje hos en af vores dejlige plejefamilier, hvor børnene har fået lov til at vokse sig store og dejlige, og er klar til at finde nye familier.
Plejemor fortæller om Kardemomme:
Kardemomme er den sødeste lille hyggefis, der elsker at putte. Kan hun få lov til at sidde på ens lår, ligge i arm eller på ens brystkasse, så kan hun sove længe sådan.
Hun elsker at være med i de ting, man laver herhjemme og synes især det er hyggeligt at kigge med, når der skal tages make-up på eller sidde på badeværelset, når man er i bad.
Hun er enormt tillidsfuld og meget nysgerrig og legesyg. Hun tager nogle spurte--ture rundt i hytten, når det lige stikker hende.
Hun har oplevet børn, hvor hun kort skulle se dem an og derefter var hun så dygtig til at lege med dem.
Elsker at gemme sig i huler, tæpper eller lege med legetøj. Kan hun få lov til at putte på brystkassen og kigge med på ens telefon, så falder hun til ro.
Sødeste og kærligste lille killing
Bemærk: Man kan udelukkende ansøge om adoption af killinger ved personligt fremmøde i Dyreværnets åbningstid. Man møder først killingerne ved et nyt besøg, hvis man vurderes til at være det perfekte match.
Neutraliseret indekilling
VIGTIGT: Husk at medbringe husorden, så vi kan se, der er tilladelse til at have kat, hvor du bor
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



