Lars
De tre små marsvin, Kirk, James & Lars, er blevet overdraget til os fra en dyreværnssag, hvor politiet var med inde over. Kan I gætte, hvilket band, der har inspireret til deres navne? ;)
Drengene er landet i trygge rammer hos os og vi har indlogeret dem på et af vores marsvineværelser, hvor de hygger sig gevaldigt.
Eftersom de er meget harmoniske og glade for hinanden selskab, skal de naturligvis også adopteres ud sammen. Det betyder så også, at de kræver god plads i deres nye hjem, når nu de er en trio.
De er alle tre supersøde og håndterbare, og der ville sagtens kunne være store børn i deres kommende hjem, så længe det er de voksne, der har hovedansvaret og tager vare på trioen, også efter at børnene formodentlig mister interessen.
Vi ønsker ansøgere, der kan fremvise billeder af de forhold, som de tre mutter tilbydes i nyt hjem, så vi kan sikre, at de har de bedste forudsætninger for et vidunderligt liv, når nu det hele er startet lidt kaotisk for dem.
3 vigtige ting du skal vide om marsvin:
1. Marsvin er fra naturens side sociale og vi anbefaler som minimum, at marsvin holdes i par.
2. Marsvin har brug for rigeligt med plads til at bevæge sig rundt på og til at lave gemmesteder i.
3. Marsvins fortænder vokser hele livet; derfor skal der altid være godt med gnavemateriale som de kan slide tænderne på – f.eks. friske grene og kviste fra usprøjtede frugttræer.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



