Freddie
Det var en knust familie, der kontaktede os med henblik på at omplacere Freddie, da de ikke længere kunne ignorere det faktum, at deres anden hund ikke accepterede Freddies tilstedeværelse i hjemmet.
Så hermed kalder vi alle tidligere Boston Terrier-ejere, der præcis ved, hvad racen bringer med sig af både sjove påfund, klovne-numre og højt energi-niveau.
Freddie er en lille sød stressbombe, der hurtigt stresser op og bliver urolig i kroppen, når der sker for meget i miljøet omkring ham. Han har brug for et hjem, der kan tilbyde ham et stille hjemmemiljø uden et rend af mennesker, og et aktivt og træningspræget udeliv væk fra storby og larm. Han er tidligere blevet præsenteret for næsearbejde, og var god til det, så Nosework ville være aktuelt at arbejde videre med.
Freddiie har brug for at være i centrum i kommende hjem, så det udelukkende er hans behov, der bliver imødekommet fuldt ud fremadrettet.
Søde Freddie har her hos os fået sig en tandrens samt udtræk af flere tænder. Vores dyrlæger melder, at man skal være obs på fejlstilling / crowding af hans tænder og de anbefaler, at hans nye ejer får foretaget tandrøntgen og tandrens igen om 6 måneder, hvor man også skal være forberedt på, at der måske skal flere tænder ud.
Derfor kræver han udover en raceerfaren ejer også en ressourcestærk en af slagsen, så der er råd til disse ting i fremtiden også. Er der styr på den del, og har man ellers energien til en sød og kærlig spilopmager med masser af indestængt krudt i rumpetten, der skal kanaliseres ud i noget fornuftigt, så er der ingen tvivl om at Freddie er nogens ultimative drømmehund.
Hvis det er dig, så tøv endelig ikke med at melde interesse for ham enten ved personligt fremmøde i Dyreværnets åbningstid eller på mail, hvis man bor uden for Sjællands grænser.
Freddie er kastreret og har gyldigt pas.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Åbningstider
Islevdalvej 85, 2610 RødovreMandag: Lukket
Tirsdag: 09.00 - 11.00
Ons, tors og fre: 15.00 - 17.00
Lør, søn og helligdage: 12.00 - 16.00
Lukket: 24., 25., 26., 31. dec. + 1. jan
Gabølvej 6, 6000 Kolding
Mandag: Lukket
Tirsdag: 13.00 - 16.00
Onsdag-tors: Lukket
Fredag: 13.00 - 16.00
Lør, søn og helligdage: Lukket
Lukket: 24., 25., 26., 31. dec. + 1. jan
CVR-nr.: 33 31 73 28
Adresse
Islevdalvej 852610 Rødovre
Du er vores dyrehelt



