Puma (udekilling)
Vigtigt: For at komme i betragtning til et af vores dyr, skal man sende en fyldestgørende og detaljeret mail til [email protected], hvor man beretter om, hvem man er, hvad man kan tilbyde, samt inkluderer billeder af hele familien, hjemmet, de umiddelbare nære omgivelser plus kontaktinformationer inklusiv adresse og telefonnumre. Billeder og ansøgning SKAL være i én og samme mail. Vi gennemgår derefter alle skriftlige henvendelser, der opfylder ovenstående, og vender tilbage til alle.
Pampas og hendes to killinger, Puma og Pantera, har vi fået indleveret i forbindelse med en tidligere ejer, som ikke længere kunne beholde dem grundet alderdom og flytning. Så nu er vi trådt til og har lovet de tre katte at finde dem tre fantastiske hjem.
Vi ved ikke så meget om kattene udover at de ikke har været vant til så meget tidligere. Af den grund fremstår de også alle tre lettere nervøse og tilbageholdende.
Puma og Pantera er dog ved at være mere opsøgende og vil gerne kæles lidt med, så længe det sker i rolige bevægelser og med tålmodighed.
Og netop disse to faktorer – rolighed og tålmodighed – er det vi søger efter, når det kommer til kattenes nye hjem. Der skal af samme grund ikke være øvrige dyr eller mindre børn, som har svært ved at aflæse en kats signaler.
Vi ser som sagt positive fremskridt hos hver kat om end det går langsomt – så går det den rette vej. Og vi er ikke i tvivl om at hos den rette familie, kommer de kun til at blomstre yderligere.
Neutraliseret udekillingDette dyr er hos Søndergård Hunde- og Kattepension ved Kolding (Gabølvej 6, 6000 Kolding). Kontakt internatsleder Gitte i telefontiden (alle hverdage fra 9.30-12.00) på 8877 2799.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



