Malaj (udekilling)
Malaj er den sødeste lille heartbreaker, der blev fundet moderløs i have i Albertslund tilbage i juni måned. I den forgangne tid har hun været i kærlig pleje for at blive gammel nok til at finde sig en familie, hun kan charmere hjertet ud af brystkassen på.
Plejemor fortæller om Malaj:
Malaj er en super nem lille pige, der bare render rundt og hygger hele tiden. Hun elsker at lege, nusse og putte. Hun elsker at gå på jagt efter edderkopper og fluer hvis hun er heldig at finde sådan en. Hun elsker at udforske nye ting og steder, men hun kan også være den første til at være steder hvor hun ikke skal være, fordi hun er på opdagelse.
Selvom Malaj er en udforsker, er hun også en pige, der kommer og lægger sig i dit skød, når du sidder i sofaen for at blive nusset. Hun kan være forsigtig i starten, men åbner super hurtigt op, når du viser hende at du vil hende alt det bedste. Hun kommer, når man smasker, da det betyder lækker mad.
Malaj ville have godt af katteselskab, da hun ellers godt kan komme til at kede sig.
Neutraliseret udekilling
VIGTIGT: Husk at medbringe husorden, så vi kan se, der er tilladelse til at have kat, hvor du bor.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



