Sirius
Umådeligt smukke Sirius er blevet indleveret til dyreværnet som hittehund, og er sidenhen blev permanent overdraget til os med henblik på omplacering.
Vi skal finde en erfaren Rottweiler-familie, der bruger 100% bløde, belønningsbaserede metoder, da Sirius desværre er blevet hårdhændet behandlet før og det skal han aldrig opleve igen. Til gengæld er han meget træningsminded, og elsker at arbejde for godbidder.
Han er dog tillidsfuld og man kan hurtigt vise ham, at man er venlig - og så får man en loyal hundeven for livet.
Sirius er en drøncharmerende, kærlig ung snude, virkelig kvik og super trænbar. Han vil rigtig gerne samarbejde og lære nyt, og er glad for belønninger som godbidder, legetøj og nus, og han smelter fuldstændig over at få ros. Han er ydermere blevet introduceret til klikkertræning hos os og er bare på!
Når man er en teenagerhund, så kan man hurtigt komme til at kede sig og finde på lidt ballade (som at hoppe op og nappe i snoren - ikke noget slemt, og han er nem at aflede) men han skal bruge sit kloge hoved. Han er glad for at få opgaver og undersøge nye ting sammen med sine mennesker. Sirius har en excellent snude og elsker små søgeopgaver.
Han er ikke glad for hanhunde - overhovedet, og derfor kan han reagere voldsomt når han møder hanhunde. Men hvis man skaber lidt afstand, er han hurtig klar på at blive belønnet for ønsket adfærd. Han mangler en familie, der har forståelse for, at han kommer fra en lidt kaotisk baggrund, har erfaring med store brugshunde og kan give ham et aktivt liv sammen med sine mennesker. Da han godt kan stresse op over for meget uro skal evt. børn i kommende hjem skal være teenagere (også pga. hans størrelse).
Han ville godt kunne bo i et almindeligt villakvarter, men intens trafik kan godt stresse ham, så et roligt boligområde vil være at foretrække.
Potentielle matches vil naturligvis komme til at blive informeret mere om den historik, Sirius har med i rygsækken.
Man skal indstille sig på at skulle starte forfra med alt, og starte et helt nyt kapitel af den eventyrlige slags med Sirius. Det har han om nogen fortjent.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Åbningstider
Islevdalvej 85, 2610 RødovreMandag: Lukket
Tirsdag: 09.00 - 11.00
Ons, tors og fre: 15.00 - 17.00
Lør, søn og helligdage: 12.00 - 16.00
Lukket: 24., 25., 26., 31. dec. + 1. jan
Gabølvej 6, 6000 Kolding
Mandag: Lukket
Tirsdag: 13.00 - 16.00
Onsdag-tors: Lukket
Fredag: 13.00 - 16.00
Lør, søn og helligdage: Lukket
Lukket: 24., 25., 26., 31. dec. + 1. jan
CVR-nr.: 33 31 73 28
Adresse
Islevdalvej 852610 Rødovre
Du er vores dyrehelt



