Luna
Verdens sødeste Luna har til stor sorg for alle, overlevet sin ejer, der ikke længere er i blandt os. Hun har i en kortere periode boet hos afdødes pårørende, men de måtte se i øjnene at qua deres fremskredne alder, var der ikke kræfterne til en permanent løsning hos dem til den lille charmetrold her.
Derfor har vi lovet, at finde det absolut bedste hjem til Luna, der bare knuselsker alle mennesker, når hun lige har set dem an. Hun vil gerne mødes roligt og med rolige bevægelser.
Hun er også glad for andre hunde, måske primært i sin egen størrelse, men ved det rette match, kunne der sagtens bo en sød og livsglad hund i forvejen. Katte er dog noget mere tvivlsomt, da hun ser sig sur på katte og fugle i haven.
Hun er en kvik lille en, der er meget trænbar og også har lært de mest basale tricks. Hendes kønne, kloge hoved vil meget gerne præsenteres for mere mental stimuli, naturligvis kombineret med gode lange gåture, som hun elsker.
Luna har ikke prøvet at være alene hjemme særligt meget. Hun kan godt i kortere tid ad gangen, hvis hun er krudtet rigtig godt af inden både fysisk og mentalt, men hun egner sig ikke i en fuldtidsarbejdende familie, hvor hun ville skulle være alene på daglig basis.
Ellers er Luna bare FULDkommen lige så lækker i sin personlighed, som hun ser ud, og vi forestiller os ikke, at vi får fornøjelsen af hende særligt længe her hos os. Kan man se sig selv give Luna det ultimative dejlige aktive liv fremadrettet, så skal man endelig melde sin interesse hurtigst muligt, så Luna kan komme videre i livet og smitte alle med sin livsglade og kærlige personlighed.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Åbningstider
Islevdalvej 85, 2610 RødovreMandag: Lukket
Tirsdag: 09.00 - 11.00
Ons, tors og fre: 15.00 - 17.00
Lør, søn og helligdage: 12.00 - 16.00
Lukket: 24., 25., 26., 31. dec. + 1. jan
Gabølvej 6, 6000 Kolding
Mandag: Lukket
Tirsdag: 13.00 - 16.00
Onsdag-tors: Lukket
Fredag: 13.00 - 16.00
Lør, søn og helligdage: Lukket
Lukket: 24., 25., 26., 31. dec. + 1. jan
CVR-nr.: 33 31 73 28
Adresse
Islevdalvej 852610 Rødovre
Du er vores dyrehelt



