Mille
MILLE BEFINDER SIG HOS SØNDERGÅRD HUNDE-OG KATTEPENSION VED KOLDING I JYLLAND OG KAN BESØGES EFTER AFTALE PÅ TLF. 28 91 95 97, TELEFONTID HVERDAGE 09:30 - 12:00
Mille's familie har igennem et år været frygteligt meget igennem på helbredsfronten, og man har nu måtte se i øjnene, at Mille er nødt til at finde en ny familie, der kan fortsætte med at give hende det aktive liv, hun har brug for.
Mille elsker, som langt de fleste Golden's, alle mennesker og er også helt pjattet med børn. Bliver det for meget, så går hun bare. Hun er også okay i sit møde med andre store hunde, hvis hun er løs, men små gøende hunde kan hun altså ikke fordrage. Hendes forhold til katte afhænger fuldstændig af katten. Løber katten, bliver den jagtet. Bliver katten stående, trækker Mille sig.
Mille er utroligt madglad, og dermed også madmotiveret i forhold til træning. Der skal dog trænes noget mere i forhold til hendes hidtidige madindtag, for Mille vejer lige lidt for meget, men det skal nok ændre sig når der bliver skruet op for Mille's daglige motion fremadrettet.
Mille døjer med falsk drægtighed efter sine løbetider, og bliver behandlet for dette, og ellers er der ikke så meget andet at sige om denne smukke pige, at hun er den sødeste og venligste familiehund, man kan ønske sig, hvis man lige er obs på og kan håndtere hendes aversion mod mindre hunde.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



