Ruby
Vores kære, 10-årige Ruby er kommet til Dyreværnet fordi hun desværre slet ikke trivedes i hjemmet efter at der var kommet en baby til. Det blev meget tydeligt, at hun ikke kunne forholde sig til alle de nye lyde og havde brug for roen.
Ruby er en rigtig skødehund hund, der godt kan finde på at gø af fremmede gæster, som kommer på besøg. Dog med logrende hale. Så med andre ord, kan det godt tage lidt tid for Ruby, inden hun falder ned. I den forbindelse fortæller tidligere familie, at de oplevede hende som en hund, der har en stærk beskytterinstinkt overfor sin familie.
Det med at køre bil, har Ruby det godt med og så er hun vant til at ligge og putte med sine mennesker i møblerne, og faktisk ved hun ikke noget bedre end det. Katte har hun ikke rigtig mødt, hvorimod hun ikke rigtig gider selskabet af andre hunde. Så til Ruby leder vi efter en børne- og hundefri familie som vil tage hende ind til sig som deres eneste øjesten - for netop dét fortjener hun i den grad.
Selvom Ruby har været vant til at være alene hjemme cirka en almindelig arbejdsdag, så er hun ikke glad for det og kan ved lejligheder godt komme til at tisse indenfor. Så det perfekte hjem til Ruby er et, hvor hun enten ikke skal opleve at være selv hjemme eller kun i korte perioder.
Ruby er meget lærenem og kan forskellige tricks; give pote, lægge sig, rulle rundt og danse.
Ruby er med sine 10 år en af Dyreværnets ældste beboere, men det er nu ikke til at se på hende. Dyrlægen fortæller, at hun trods sin høje alder virker til at være i god stand. Men som det er med hendes race, størrelse og alder, er det vigtigt at ny familie er obs. på forekomsten af slidgigt. Ved ankomst fik hun trukket fire tænder ud, hvorfor dyrlægen også anbefaler årlig tandrens og gerne daglig tandbørstning fremadrettet.
Kom og besøg kære Ruby og hør mere om hende på internatet i Rødovre.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Åbningstider
Islevdalvej 85, 2610 RødovreMandag: Lukket
Tirsdag: 09.00 - 11.00
Ons, tors og fre: 15.00 - 17.00
Lør, søn og helligdage: 12.00 - 16.00
Lukket: 24., 25., 26., 31. dec. + 1. jan
Gabølvej 6, 6000 Kolding
Mandag: Lukket
Tirsdag: 13.00 - 16.00
Onsdag-tors: Lukket
Fredag: 13.00 - 16.00
Lør, søn og helligdage: Lukket
Lukket: 24., 25., 26., 31. dec. + 1. jan
CVR-nr.: 33 31 73 28
Adresse
Islevdalvej 852610 Rødovre
Du er vores dyrehelt



