Summer (indekat)
Det var fuldkommen hjerteknusende for alle parter, da tidligere ejer måtte sande, at hun havde udviklet voldsom allergi overfor Summer, og derfor måtte tænke i omplaceringsbaner.
Løsningen blev Dyreværnet, der nu skal finde Summers perfekte match i henhold til hendes personlighed og hun kræver nemlig et specifikt match, for at kunne trives optimalt.
Vi søger efter en moden ejer, hvor der ikke længere er chance for familieforøgelse på børnefronten, og hvis der er børn, så skal det være store, kattevante teenagere, der både kan aflæse og respektere Summers grænser.
Summer er meget tilbageholdende overfor nye mennesker og har brug for rolige omgivelser, der ikke dagligt byder på en masse uventede overraskelser. Hun er tryghedssøgende, men meget påpasselig, og hun er ikke en skødekat, men kommer selv, når det passer hende.
Hun er indekat, og vant til at bo i stor 5-værelses lejlighed og har brug for rigtig meget plads. Minimum 90 kvm skal man kunne tilbyde hende, for at komme i betragtning, og som sagt ønsker vi modne ansøgere, hvor muligheden for børn er et overstået kapitel.
Neutraliseret indekat
VIGTIGT: Husk at medbringe husorden, så vi kan se, der er tilladelse til at have kat, hvor du bo
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



