Karsten
Søde Karsten har altid haft lidt svært ved at være alene hjemme, men efter ejers endt barsel er det blevet rigtig slemt. Familien kunne desværre ikke indrette tilværelsen, så der ikke var 8 timers alenetid i hverdagene, og når man har en hund med separationsangst, så går det bare ikke.
Ydermere kunne tidligere familie også se, at Karsten stressede rigtig meget over barnet, og vi er derfor sat på opgaven, at finde en ny familie til Karsten, hvor han kan være med sine ejere overalt, og hvor der ikke kommer småbørn til i hans levetid. Der må dog hjertens gerne være store teenagere.
Som udgangspunkt er Karsten lidt ligeglad med andre hunde, men katte er ikke et hit. Han har prøvet at bo i lejlighed, men senest i hus, og tidligere ejere har kunnet mærke, at det bekom Karsten meget bedre at bo i hus end i lejlighed, med alle de lyde der følger med.
Karsten er en super træningsmakker. Han er blevet præsenteret for både hvalpe- og unghundetræning og så længe der er godbidder involveret, er han utroligt trænings-minded. Han ELSKER at få opgaver, hvor han skal bruge næsen, så Nosework ville være helt oplagt, at introducere Karsten til.
Med denne flotte fyr følger der også automatisk en del pelspleje med, og han er vant til at blive klippet hver tredje måned for at hans pels holdes fin og uden hårknuder.
Han er en tryghedsbøf, der vil være sammen med sine mennesker hele tiden, og man skal som udgangspunkt gå ud fra, at han aldrig lærer at være alene hjemme, og hans nye families tilværelse skal derfor være indrettet derefter. Han er vant til at putte med sine tidligere ejer på både sofa og i sengen, og DET håber han virkelig, at han må fortsætte med i sit nye hjem.
Vores dyrlæger har haft Karsten i narkose for at give ham en tandrens samt fjerne to fortænder grundet paradentose. Vi kan ikke udelukke, at flere tænder skal ud senere hen, og vi anbefaler at Karsten får et nyt tandtjek med tandrens om 6-8 måneder. Dette vil være på ny ejers regning.
Ellers er Karsten bare en utrolig smuk og sød dreng med en lidt forsigtig side, som har brug for at få den ro i kroppen, som det giver ham, når han ikke efterlades alene.
Kan man tilbyde de helt rette rammer til Karsten i henhold til hans behov, så skal man ikke vente for længe med at melde sig på banen. Vi er overbeviste om, at den helt rette familiekonstellation til Karsten hurtigt får øje på ham, så vi ikke har fornøjelsen af ham særligt længe her hos os.
Karsten er kastreret.Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Åbningstider
Islevdalvej 85, 2610 RødovreMandag: Lukket
Tirsdag: 09.00 - 11.00
Ons, tors og fre: 15.00 - 17.00
Lør, søn og helligdage: 12.00 - 16.00
Lukket: 24., 25., 26., 31. dec. + 1. jan
Gabølvej 6, 6000 Kolding
Mandag: Lukket
Tirsdag: 13.00 - 16.00
Onsdag-tors: Lukket
Fredag: 13.00 - 16.00
Lør, søn og helligdage: Lukket
Lukket: 24., 25., 26., 31. dec. + 1. jan
CVR-nr.: 33 31 73 28
Adresse
Islevdalvej 852610 Rødovre
Du er vores dyrehelt



