Bravo (udekat)
Bravo har Dyreværnet fået overdraget fra et dødsbo, og derfor så rammer det vores hjerter endnu hårdere, at se hvor svært hun har haft det ved det skift væk fra det miljø, som måske er det eneste hun nogensinde har kendt til.
Her hos os har Bravo været svær at få til at blomstre op. Enten er hun ikke vant til hænder eller alternativt er hun bange for hænder. Dette vides ikke, men vores søde og meget tålmodige personale har arbejdet med hende igennem længere tid nu.
Nu er vi der, at hun gerne vil nusse og ruller og viser mave, altså med dem, hun kender og langsomt har vænnet sig til. Hun bliver dog stadig hurtigt utryg, hvor hun hvæser og kan lange ud, når det hele lige bliver lidt for meget.
Heldigvis er hun glad for godbidder og arbejder for dem, når hun er tryg ved det menneske, der er foran hende, og hver eneste dag er der et mikroskridt i den rigtige retning.
Udfordringen kommer ved skift til nyt hjem, hvor man må forvente, at hun tager en masse skridt tilbage, så der er en stor og tålmodig opgave foran en ny erfaren katte-ejer, der vil give Bravo det liv, hun fortjener og ikke mindst den tid, hun kræver for at komme ud af sin skal et nyt sted.
Vi ved desværre ikke, hvad hun har oplevet i tidligere hjem, men hun er en ung kat, og hun fortjener et roligt liv i trygge rammer, hvor hun kun møder kaskader af kærlighed.
Neutraliseret udekat
VIGTIGT: Husk at medbringe husorden, så vi kan se, der er tilladelse til at have kat, hvor du bor
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



