Sofie
I en baghave et sted på Sjælland, var det et trist syn, der mødte vores udrykningsarbejder for en 14 dages tid siden. Et meget stort antal papilloner levede udendørs kun med et skur og tilfældigt placerede kasser, som eneste mulighed for at søge ly for vind og vejr.
I første omgang fik vi overdraget 9 hunde, der grundet manglende socialisering med mennesker, fremstod meget bange og skræmte. Ingen af hundene var udadreagerende, og de kunne håndteres, aes og kæles for, men de var meget slukkede, næsten katatoniske og lukkede sig ligesom inde i en skal.
Disse ni hunde er nu alle snart ude i nye familier, hvor de gennemgår en rivende positiv udvikling. For en uge siden fik vi så overdraget mor Sofie og hendes fem 6-uger gamle hvalpe fra samme sted. Sofie ’s personlighed er meget lig de ni andre, men naturligvis skal hun også nok udvikle sig til den dejligste hundepige i trygge rammer.
Lige nu koncentrerer hun sig om sine fem små hvalpe ude hos en plejefamilie, men når hvalpene flytter hjemmefra d. 8. december, så drømmer vi naturligvis også om, at vi kan have en familie stående klar til Sofie.
For at komme i betragtning til Sofie, skal man møde personligt op i Dyreværnets åbningstid tirsdage, onsdage eller fredage og ansøge om adoption af hende.
Sofie er ikke egnet som førstegangshund, og vi leder efter en sød og rolig familie, der har en social, venlig og imødekommende tæve/kastreret han i forvejen, der kan blive en god ven og støtte for hende. En familie med stor tålmodighed og god tid til at lade hende opleve verden og tilpasse sig de nye kærlige rammer i hendes helt eget tempo.Herefter vil Dyreværnets personale matche den heldige familie, vi vurderer passer bedst til Sofie i henhold til hendes personlighed og behov.
Sofie har pas.Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Åbningstider
Islevdalvej 85, 2610 RødovreMandag: Lukket
Tirsdag: 09.00 - 11.00
Ons, tors og fre: 15.00 - 17.00
Lør, søn og helligdage: 12.00 - 16.00
Lukket: 24., 25., 26., 31. dec. + 1. jan
Gabølvej 6, 6000 Kolding
Mandag: Lukket
Tirsdag: 13.00 - 16.00
Onsdag-tors: Lukket
Fredag: 13.00 - 16.00
Lør, søn og helligdage: Lukket
Lukket: 24., 25., 26., 31. dec. + 1. jan
CVR-nr.: 33 31 73 28
Adresse
Islevdalvej 852610 Rødovre
Du er vores dyrehelt



