Nanna
Nanna kommer fra en familie, hvor hun har været højt elsket, men en store forandringer i hverdagen har gjort, at man ikke længere kunne tilbyde hende det dejlige liv, hun har været vant til. Vi har derfor fået opgaven at finde det perfekte hjem til denne lille charmetrold.
Lille elskelige Nanna er en pige, hvor vi højt og helligt har lovet tidligere familie, at hun skal ud til en børnefamilie. Vi skal blot sikre os, at der er den fornødne tid hende resten af hendes dage, så hun ikke igen skal skifte familie grundet manglende tid. Hendes kommende ideelle familie har større, nogenlunde selvkørende børn (+5 år), og lever et stabilt liv med masser af kærlighed til overs til denne lille prinsesse.
Nanna ville kunne trives både i lejlighed og i hus, men lander hun i lejlighed, så skal det være med natur og grønne områder uden for vinduerne. Selvom hun er lille, så skal hun aktiveres med både fysisk og mental stimuli hver eneste dag. Hun ELSKER lange gåture og grønne områder, hvor hun kan spurte rundt og generelt er hun bare en skøn, aktiv pige, og tiden til hende må ikke drukne i et travlt hverdags-liv.
Hun leder efter et kattefrit hjem, da hun ikke kan forlige sig med tilstedeværelsen af katte, og så har hun i tidligere hjem været vant til både campinglivet og bilferier. Hun har nydt begge dele. Hun kan være alene hjemme, er vant til at omgås andre hunde i hendes egen størrelse, og er også okay til at møde større hunde på gåture.
Nanna har kommode-ben, hvilket man ofte ser hos racen og så har hun begyndende tandsten, hvorfor vi anbefaler tandbørstning og kontrol af tænder en gang årligt.
Hvis Nanna lyder som en drømme-hunden for netop din børnefamilie med masser af overskud på tids-kontoen, så skal man ikke tøve med at møde op i Dyreværnets åbningstid og høre nærmere om denne lille charmerende lækkermås.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



