Om Dyreværnet
Adopter
Indlever
Hittedyr
Frynseklinikken
Dyreklinik
Hundepension
Adopter
Adopter
Få nyhedsmails
Nyhedsbrev
Testamente
Testamente
Anmeld dyreværnssag
Anmeld sag
OBS! IKKE LÆNGERE TIL ADOPTION

Vinja

Race: Stor blanding
Farve: Brindle
Køn: Hun
Vægt: 35,9 kg
Alder: 2 år
Pris: 3600,00
Placering: Sjælland

OBS! IKKE LÆNGERE TIL ADOPTION

Det giver sig selv, at man ikke kan arbejde på en arbejdsplads som Dyreværnet uden at blive påvirket af de historier, som kommer med nogle af de dyr, vi redder. Og det må også siges at være gældende med sagen, hvorfra Vinja er kommet til os.

For den dag midt i juni, da vores dyreambulance ankom med Vinja og hendes tre søstre, stod det hurtigt klart for os, at de her hunde ikke har haft et let eller kærligt liv. Tværtimod. Vi vidste derfor også med det samme, at vores dyrepassere og adfærdsrådgivere stod overfor et kæmpe arbejde.. som i første omgang handlede om at få opbygget en tillid til dem.. et lille skridt ad gangen.

Blandingerne i Vinja er, efter hvad vi er blevet fortalt, udgjort af Broholmer, Labrador, Boxer & Rottweiler.

Vores dyrepasser og adfærdsrådgiver fortæller om Vinja:

Vinja ankom sammen med sine 3 søstre fra en rigtig grim sag, hvor de både har været isolerede (levet primært inde i et hus med en smule adgang til en løbegård) og de er blevet behandlet meget hårdhændet.

Der ligger en lang proces foran dem og de kommer formentlig aldrig til at blive ligesom andre glade, tillidsfulde hunde, der har tiltro til mennesker og tør gå på opdagelse ude i verden.

Vi har arbejdet intensivt med at vinde deres tillid og de bliver mere og mere kontaktsøgende på deres egne præmisser. Ligeledes træner vi at de bliver trygge ved at have sele og snor på, og Vinja er lige nået dertil, hvor hun nu er okay med at have sele og snor på og går korte ture i nærmiljøet. Babysteps!

Alle 4 er søde, milde hunde, der har en vagtsom side omkring hegnet udtil (gør af fremmede forbipasserende). De er stort set renlige, hvis de har adgang til at blive lukket ud i en have.

Vi søger nogle helt særlige familier, der har viden og erfaring omkring meget sårbare hunde og har masser af tid, ro, tålmodighed og empati og forståelse for, at det måske ikke er alle 4, der nogensinde kommer til at ville gå lange ture, være glade for at der kommer gæster osv. men kan tilbyde dem et trygt, roligt liv med masser af kærlighed og passende aktivering. De er skønne, kærlige hunde alle 4 og de kan bestemt også være legesyge og tonse rundt og kaste med bamser når de er i humør til det.

Vinja er træningshunden af de 4. Hun eeeelsker at lære nyt, og er topmotiveret for at arbejde for godbidder. Hun byder selv ind med adfærd, fx løber hen og sætter forpoterne på vores bænk, eller dutter med sin snude på vores hænder, hvilket er små tricks, hun har lært. Vi er opstartet på klikkertræning så hun kender kliklyden som markørsignal.

Vinja giver kys til os hun kender og begynder lige så forsigtigt at synes det er rart, at blive nusset en lille bitte smule, helt kortvarigt. Når vi præsenterer nye ting eller områder, vil hun gerne undersøge det, men er samtidig usikker, så hun strækker sig helt ud på tåspidserne for fx at snuse til noget nyt, indtil hun konstaterer om det er sikkert og tør stå lidt mere fast på poterne. Hun kan dog stadig fare sammen eller løbe ind på sit værelse ved en høj lyd eller lidt for hurtig bevægelse.

Når hun er i omgivelser, hvor hun er tryg, så hopper hun rundt, leger og kaster rundt med bamser. At få nyt legetøj eller få lov til at vælge et nyt tøjdyr ud af en kæmpe bunke er bare det bedste i verden.

Så skal der heller ikke herske nogen tvivl om, at Vinja er den mest vagtsomme søster og den med mest kant – en indbrudstyv vil ikke blive taget pænt imod af Vinja, og hun passer på sine kære.

Vinja leder efter en familie (voksne mennesker, ingen børn) der har viden og forståelse ift. hvordan man kan hjælpe hende til at trin for trin blive tryg ved denne verden ting, uden at presse på, og er gode til at aflæse hunde. I rolige omgivelser uden anden hund, da hun ikke kan rumme andre hunde endnu. Meget gerne en familie med erfaring med mastiffer eller lignende store, vogtende racer.

Vi har introduceret søstrene for enkelte andre hunde, og de er alle 4 umiddelbart rigtig glade og imødekommende, men usikre.

Man skal også være klar på, at med de her 4 skal der tages nogle nødvendige sikkerhedsmæssige hensyn, både ift. sele og snor, og der skal være adgang til en solidt indhegnet have.

Vinja formidles som 'dyr i pleje' til en start mhp. permanent adoption og man må beregne flere besøg, inden hun kan flytte. Der medfølger adfærdstræningsplan.

OBS! IKKE LÆNGERE TIL ADOPTION

  Sådan adopterer du et dyr  

Adopt Step 1

Find dit drømmedyr her på siden

Adopt Step 2

Kom på besøg på internatet

Adopt Step 3

Udfyld en ansøgning hos os

  Du er vores dyrehelt  

Hjælp med at redde dyr
Anmeld dyreværnssag
Dyreværnets seneste nyheder
Bliv klogere på testamente

Telefontid

44 94 66 95


Nummeret er til vores internater - ikke til dyreklinikken eller pensionen. Find de øvrige numre her.


Ring til os på alle hverdage mellem 9.30 - 12.00 (gælder ikke helligdage + weekender)

Eller send os en mail: [email protected]

Åbningstider

Islevdalvej 85, 2610 Rødovre

Mandag: Lukket
Tirsdag: 09.00 - 11.00
Ons, tors og fre: 15.00 - 17.00
Lør, søn og helligdage: 12.00 - 16.00
Lukket: 24., 25., 26., 31. dec. + 1. jan

Gabølvej 6, 6000 Kolding

Mandag: Lukket
Tirsdag: 13.00 - 16.00
Onsdag-tors: Lukket
Fredag: 13.00 - 16.00
Lør, søn og helligdage: Lukket
Lukket: 24., 25., 26., 31. dec. + 1. jan

CVR-nr.: 33 31 73 28

Betalings typer