Amigo
Der opstod aldrig rigtig harmoni mellem Amigo og familiens anden hund, som er søster til Amigo. Det førte til voldsom leg, der kunne gå over i knurren og slagsmål om at få mest opmærksomhed.
Derfor besluttede familien sig for, at det er bedst, Amigo kommer ud og får sin egen familie - hvor fokus er på ham og hans behov.
Amigo er trods sin blanding mere labrador end cocker, ses kun på størrelsen.
Han er en glad og imødekommende hund, som er meget nysgerrig og aktiv.
Han er nysgerrig over for alt og alle. Katte er dog ikke lige det bedste match.
Han drømmer om at komme ud til en aktiv familie, som vil fylde hans hverdag med spændende og aktivt indhold. Han er fuld af energi og vil gerne apportere.
Amigo er vant til at køre med i bilen og sidder i transportbur i bagagerummet. Han har været vant til at være alene hjemme i bur i op til 5-6 timer.
For at komme i betragtning til dette dyr, kan man vælge at sende en fyldestgørende og detaljeret mail til [email protected], hvor man beretter om, hvem man er og hvad man kan tilbyde. Vi gennemgår derefter alle skriftlige henvendelser, der opfylder ovenstående, og vender tilbage til alle.
Dette dyr er hos Søndergård Hunde- og Kattepension ved Kolding (Gabølvej 6, 6000 Kolding). Kontakt internatsleder Gitte i telefontiden (alle hverdage fra 9.30-12.00) på 8877 2799.
Dyreværnet Kolding - åbningstider
Besøg efter aftale på tlf. 8877 2799
(ring og book tid på hverdage mellem kl. 09.30 - 12.00)
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



