Odin (udekanin)
Smukke Odin er en meget kælen kanin, som blev fundet herreløs på en parkeringsplads i Herlev. Eftersom han desværre hverken var øremærket eller chippet, har vi ikke haft held med at genforene ham med en savnet familie.
Så nu har vi sørget for at kastrere ham, chippe ham og gøre ham all set til adoption og til at finde sit forever hjem!
Mere info om Odin kommer i takt med, at vi lærer ham bedre at kende.
Odin er vaccineret og neutraliseret.
6 vigtige ting du skal vide om kaniner:
1. Nej tak til bur! Kaniner løber, graver, hopper, gnaver og spurter - og det kræver rigtig meget plads. Kaniner kan nemt gøres renlige og de kan lære at bruge en toiletbakke.
2. Kaninens tænder vokser hele dens liv og derfor er det vigtigt med korrekt fodring, som hjælper med en naturlig nedslibning af tænderne (80% af kosten bør være groft hø).
3. Tidshorisont: Kaniner kan let blive op til 10-12 år.
4. Kaniner er sociale og vi anbefaler som minimum at kaniner holdes i par.
5. Sygdom: Mister din kanin appetitten, bør den hurtigt tilses af en dyrlæge.
6. Få din kanin neutraliseret. Kaniner som er steriliseret/kastreret, bliver mere rolige og har ikke travlt med at markere deres territorie.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



