Tex
For at komme i betragtning til disse tre vidundere, skal man møde personligt op i Dyreværnets åbningstid og ansøge om adoption af dem senest søndag d. 1. marts 2020 kl. 16:00.
Herefter vil Dyreværnets personale matche tre heldige familier med den hvalp, vi vurderer, passer dem bedst i henhold til hvalpens behov og personlighed.
Vi modtager ikke ansøgninger angående hvalpene pr. telefon og mail, og vi har desværre ikke mulighed for at tage hensyn til afstand, hvis man bor langt væk fra Rødovre.
Hvalpene befinder sig ikke fysisk på internatet før afhentningsdatoen. Alle ansøgere skal være klar til at byde en hvalp velkommen i hjemmet fredag d. 6. marts 2020 i tidsrummet mellem kl. 10 - 15, hvor kuldet vil være fyldt 8 uger.
Lyst til at blive medlem af Dyreværnet og gøre en forskel!
I november 2019 var der tidlig julestemning på Læsø, da en kort og absolut ikke planlagt romance fandt sted mellem hunden Ronja og en flot fyr fra nabogården. Dette resulterede i et forsinket nytårs-kuld, der så dagens lys i starten af januar.
Tre af disse vidunderlige hvalpe søger hermed kompetente og hundeerfarne familier, da deres blanding er lidt heftig. Mor Ronja er en blanding af Sankt Bernhard, Siberian Husky og Hvid Schæfer og farmand er Hvid Schæfer og Grand Danois, så man må være forberedt på, at det bliver nogle store, flotte eksemplarer, når de engang er fuldvoksne.
Se en sød video med hvalpene HERDet er hvalpe, der kommer til at kræve god plads, højt til loftet samt mange års god erfaring med racerne i deres blanding, gerne schæfere. Deres familier skal have træning i højsædet, da schæfer-mentaliteten efter sigende skulle være ret fremtrædende i hvalpene.
Hvalpene er ikke egnede for førstegangs-hundeejere.
TEX:
Tex er en lille sej bandit. Han er på nuværende tidspunkt den mest selvstændige af hvalpene og vil frem i verden. Der skal bare ske noget!
Han er legesyg og kommer med en nysgerrighed og mod på livet, som man kun kan beundre. Han bliver uden tvivl en hund, der skal trænes og stimuleres rigtig meget mentalt, for at undgå, at han selv finder på knapt så heldige aktiviteter.
Ligesom Luna, viser han også allerede tegn på, at han godt ved, hvad han vil, og han har meget travlt med at være først til fadet, når der serveres mad, og det vurderes fra ejeren, at han umiddelbart besidder en del schæfer-mentalitet.
Fælles for hvalpene er, at de kommer til at kræve en del af deres nye familier, og det er derfor ikke et kuld, der passer til hvem som helst. Deres blanding er, som nævnt, en heftig cocktail, og vi har ikke på nuværende tidspunkt en jordisk chance for at vide, hvilken af deres racer i blandingen, der primært kommer til at træde i karakter. Man skal derfor være rustet til lidt af hvert på udfordrings-fronten, og der skal være højt til loftet hos deres kommende familier.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



