Rolf
Rolf kan udelukkende besøges TORSDAG D. 14. september 2017 i tidsrummet kl. 10:00 – 11:30 på internatet i Rødovre, og der kan udelukkende ansøges om adoption af ham via personligt fremmøde i dette tidsrum. I Rolf's tilfælde har vi desværre ikke mulighed for at tage hensyn til, hvis man kommer langvejs fra. Der kan ikke ansøges via telefon og mail. Alle oplysninger gives kun ved personligt fremmøde.
Vi satser på at godkende en ny familie til Rolf denne dag, hvorfor man derfor også skal kunne overtage ham denne dag. Hvis man er så heldig at være den familie, der bliver godkendt til Rolf, og har hund i forvejen, skal Rolf og denne hund mødes hos os EFTER godkendelse ved afhentning torsdag eftermiddag. Der må ikke medbringes egen hund i hvalpenes besøgstid. Godkendes man til en hvalp, så skal vi møde hele familien ved afhentning af hvalpen.
Rolf er hvalp efter Mama Rosa, som landede drægtig hos os fra en dyreværnssag. Vi fik hende hurtigt placeret hos en kærlig plejefamilie, hvor hun i ro og mag fødte 4 velskabte hvalpe, der nu er klar til adoption.
Hos plejemor har hvalpene indgået i en familie's hverdag, med alle de lyde, der følger med. De er udover mor Rosa vant til at omgås børn og tre større hunde, og er grundlæggende bare som hvalpe skal være. Mor Rosa er chihuahua-blanding og faderen til hvalpene er ukendt, men er en af chihuahua-blandingerne fra samme dyreværnssag.
Plejemor fortæller om Rolf:
Rolf smelter alle, han er lidt som tyren Ferdinand, rolig, af en lille hvalp at være, og vil bare gerne have opmærksomhed. På mange punkter minder Rita og Rolf om hinanden, men han er ikke lige så frembrusende, som hende .
Han elsker mennesker, andre hunde og sætter sig tit og blot betragter hvad der sker foran ham og charmerer sig ind.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



